Gratis oplevelser i København
Der er masser af gratis oplevelser i KBH, og flere af dem er helt klart også på listen over must see steder i byen. Alle byens grønne områder indbyder til afslapning og hygge, og er vejret til det, kan man med fordel pakke en bid mad eller en flaske vin og tage med.
På vores top 5 over gratis oplevelser i København finder du:
- Botanisk Have
- Den Lille Havfrue
- Kastellet
- Christiania
- Frederiksberg Have
Tager man turen forbi Den Lille Havfrue, er der ikke langt til hverken Kastellet eller Amalienborg Slotsplads, som i sig selv er et besøg værd.
Oplev København i julen
Julen er den mest magiske tid om året. Der er altid en helt anderledes stemning i byen, og alle butikker, veje og gader er fyldt med funklende lys og smukke dekorationer. Og så er der naturligvis også en masse gode oplevelser i København i december.
Et af de bedste og mest velbesøgte steder i julen er Tivoli. Her er der pyntet op for alle pengene, og er du ikke i julestemning inden, så er du med garanti bagefter. Duften af jul, flæskesteg og brændte mandler fylder luften, og uanset om man er par eller har børn med, så er der masser af aktiviteter at kaste sig over.
København byder på masser af kultur
Er man interesseret i kulturelle oplevelser, er der også så rigeligt at finde i hele København og omegn. På Mig og Kultur og på vores side, Det sker i København, finder du inspiration til kulturelle oplevelser og seværdigheder inden for både kunst, musik, teater, historie og meget mere.
Danmarks største oplevelsesmekka
Som landets hovedstad og største by er det ikke overraskende, at der er oplevelser til enhver smag i hele København. Hvad enten du er på solotur, kærestetur eller familietur, er der timevis af sjove, aktive, billige og hyggelig oplevelser at kaste sig over.
Skal du opleve København på en dag, anbefaler vi, at du undersøger vores Spiseguide, så du får energi og brændstof til en oplevelsesrig dag.