Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Spis i dag

Pizza og specialbryg: Mikrobryggeri åbner anarkistisk ølbar i Tivoli

Af Camilla Lützhøft Stahlschmidt
Anarkist åbner en ølbar med pizza og specialbryg i Tivoli. Foto: PR, Lina Ahnoff
Anarkist åbner en ølbar med pizza og specialbryg i Tivoli. Foto: PR, Lina Ahnoff

Efter utallige ture i rutsjebanen, Himmelskibet og Det Gyldne Tårn kan man godt blive tørstig.

Men heldigvis er der aldrig langt til nærmeste bar, når man befinder sig i Tivoli, og nu bliver det endda muligt at forkæle den tørre hals med specialbryg i lange baner i den gamle have.

Fredag 20. august slår en ny ølbar dørene op, og her kan man få udfordret smagsløgene med spændende ølvarianter for en hver smag.

Det er mikrobryggeriet Anarkist fra Odense, der overtager lokalerne, som tidligere husede Tivolis Biergarten.

Anarkist Bar åbner fredag 20. august i Biergartens gamle lokaler. Foto: PR, Lina Ahnoff

Ikke som andre ølbarer

Den nye ølbar kommer til at skille sig ud med såvel sin stil som øludvalg.

Anarkist er nemlig kendt for at brygge øl, der har nerve og kant, og de odenseanske ølmagere er ikke bange for at eksperimentere med sjove og uventede smagskombinationer.

Du kan eksempelvis glæde dig til at få skænket den frugtige, ufiltrerede Hazy IPA og den friske frugtbombe Bloody Weizen. Eller måske er du mere til Anarkists Naked Gold, som er en ren og maltet lagerøl.

Du kan også prøve spændende dråber fra barens store udvalg af specialbryggede øl fra ind- og udland på fad og i flaske.

Anarkist har et bredt udvalg af specialbryg. Foto: PR, Lina Ahnoff

Det er ikke kun smagsløgene, der kan få sig en anderledes oplevelse på Anarkist Bar.

Der vil i den grad også være noget for øjnene at kigge på, for ølbaren er udsmykket af forskellige kunstnere, der hver især har fået mulighed for at slippe deres indre anarkister løs.

Tivolidesigner Thomas Winkler har malet for, mens andre kunstnere har svunget penslen på de øvrige vægge.

Den perfekte sidevogn til din øl

Menukortet byder ikke kun på våde varer, men også gode sager at spise til frokost og aften.

Når maven knurrer, kan du bestille den perfekte sidevogn til din specialøl – nemlig en pizza lavet af lokale råvarer.

Prøv en pizza med beercrust på Anarkist Bar. Foto: PR, Lina Ahnoff

Pizzaerne fås både med og uden kød, så der er noget for såvel kødelskere som vegetarer.

Er det kun den lille sult, der skal stilles, kan du kaste dig ud i en omgang snacks.

Prisen for pizza er en flad hundredekroneseddel, mens du får snacks for en flad halvtredser.

Åbner med gratis øl

Dørene til Anarkist Bar åbner første gang fredag 20. august, hvor der er Grand Opening klokken 16.

Der er gratis Anarkist-øl til de første 500 gæster på åbningsdagen, og der vil være lækre snacks og tastings i baren.

Kigger du og en ven forbi baren lørdag 21. eller søndag 22. august, kan I få to fadøl eller to pizzaer for ens pris mellem klokken 12 og 18.

Baren holder åbent året rundt, og du kan læse mere på tivoli.dk.

Hvad: Anarkist Bar
Hvor: Tivoli, Bernstorffsgade 7, København V eller indgang fra Smøgen i Tivoli
Hvornår: Åben hver dag året rundt kl. 12-24 (frokost og aften)
Hvordan: Læs mere her

Del artikel

Andre læser også