Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Red 1 liter øl: Mikrobryggeri sælger overskuds-øl til skarpe priser

Af Michael Qureshi
Foto - PR
Foto - PR

Al den øl, mikrobryggeriet ÅBEN har brygget i løbet af vinteren, er klar til at blive serveret.

Men da restauranter og barer fortsat må holde lukket, er der ingen at servere til.

Hvis ikke det bliver drukket, er der desværre kun en ting, bryggeriet kan gøre med det – og det er at hælde det ud.

Men ÅBEN i Kødbyen brygger øl for at give mennesker gode oplevelser – ikke for at hælde det ud i afløbet.

Derfor er de gået sammen med Too Good To Go, for at øllene kan blive drukket og bringe glæde rundt i de forskellige hjem.

Bryggeriet håber, at mange vil være med til at redde den gode øl, så det ikke går til spilde.

Fra på fredag d. 12. marts (kl. 14-18) til lørdag den 13. marts (kl. 12-16) kan du komme forbi ÅBEN I Kødbyen og fylde 1L growler af det øl, der ellers ville blive smidt ud, til 59 kr.

Bor du i Roskilde eller i nærheden er det på Gustav Wieds fredag d. 12. marts mellem 14-18.

Man kan enten medbringe sin egen growler eller købe en i baren.

Derudover kan du også vælge 1 liter øl, der kommer helt friskt fra tanken, for mellem 100-140 kr. alt efter, hvilken øl, du vælger.

Du kan også mikse en six pack med øl fra bottle shoppen.

Foto: PR.

Det kan du købe:

1L Growlers:
Sidste chance-øl (der ellers skal hældes ud– 59 kr. Vælg mellem IPA’erne Sonne (5,5%), Helios (4,7%) eller ÅBENs signatur-øl Bryg 61 (4,7%). ÅBEN garanterer, at alle øl, der bliver solgt, stadig er friske og inden for holdbarhedsdatoen. Dog er disse ikke ligeså friske, som de normalt sælger dem.

Øl Friske fra tanken – fra 100-140 kr. Her vil der kunne vælges fra et udvalg af IPA’er og Berliner Weisse – alt efter hvad der er friskt fra tanken.

Bottle Shop:
1 flaske – 45 kr. // Miks din egen six pack – 225 kr.
Udvalg inkluderer: Bryg 61, Stolen Sea Buckthorn, Citreae, New Moon, Flat White, Stolen Piña Colada, Mens vi venter and First Light.

Du kan læse mere på ÅBENS hjemmeside her.

På TooGoodToGo-appen vil det udelukkende være Sidste chance-øl, du kan reservere.

Hvor: ÅBEN Kødbyen
Hvornår: Fredag d. 12. marts kl. 14-18 og lørdag d. 13. marts kl. 12-16

Del artikel

Andre læser også