Bliver historisk: The Minds of 99 spiller to giga-koncerter i København

De har gjort det før, og nu gør de det igen.
The Minds of 99 indtager igen Parken.
Det oplyser Live Nation i en pressemeddelelse.
Men denne gang nøjes de ikke med én koncert. I stedet fyrer det populære danske band op for hele to shows på Danmarks nationalstadion.
Koncerterne finder sted 21. og 22. juni 2024, og billetterne sættes til salg torsdag 7. september kl. 10.00 via livenation.dk og ticketmaster.dk
“Sidste gang The Minds of 99 spillede i Parken var koncerten så vellykket og markant, at jeg tror, at vi kunne have fyldt Parken en gang til, hvis man havde annonceret en ny koncert dagen efter,” fortæller Ulrik Ørum fra Live Nation.
“Det er imponerende hvor meget publikum lever sig ind i bandets live koncerter. Det er blevet et fænomen. Derfor tror vi også på, at efterspørgslen vil være stor nok til at The Minds of 99 kan skabe to helt særlige sommeraftener i Parken.” fortsætter han.