Vil minimere madspild: Vesterbro har fået ny spisebar med særligt koncept

Skrevet af: Rasmus Kramer Schou
Minimer Madspild på Vesterbro PR Foto
Minimer Madspild på Vesterbro PR Foto

Parret Maria Charlotte Larsen og Olivier Geppel fik en aha-oplevelse i 2017:

”Vi kiggede i vores grøntsagsskuffe, der bød på – i vores optik – enormt kedelige grøntsager, der havde fået pletter eller mistet sin sprød- eller friskhed, siden vi købte dem, som da vi købte dem.”

“Men nu inspirerer grøntsagerne os, og vores kreative sans kommer virkelig i spil, da vi ikke kasserer dem længere men finder i stedet finder på nye, spændende måder at tilberede dem på”.

Læs også: Bæredygtigt og lækkert koncept: Rooty forkæler med velsmagende salater

Minimer Madspild på Vesterbro PR Foto

Minimer er navnet

Og nu har de så taget skridtet fuldt ud og åbnet en salat- og spisebar på Vesterbro, hvor kort holdbarhedsdato og grimme grøntsager er konger.

Stedet hedder Minimer, ligger på Dybbølsgade 55 og har fokus på at minimere madspild.

“Vi vil ganske simpelt skabe velsmagende og bæredygtige måltider med fokus på at minimere spild af råvarer, uden at gå på kompromis med det gode veltillavede måltid”.

Læs også: Nyt på Østerbro: Håndboldspiller og veganer-stjerne åbner street food joint

Minimer Madspild på Vesterbro PR Foto

Tre knapper at skrue på

Minimer fokuserer altid på minimum én af deres tre definitioner; Råvarer der er ved at nå sidste holdbarhedsdato, råvarer som er blevet kasseret på grund af skønhedsmæssige årsager samt fuld udnyttelse af råvaren – nogle gange alle tre.

”Klassiske dyder som råvarekvalitet, velsmag og fødevaresikkerhed bliver dog aldrig kropmisser,” fortæller Olivier Geppel.

Ligesom han nævner, at der vil selvfølgelig også blive brugt en masse lækre “almindelige” råvarer – økologiske og sæsonbaserede -, der ikke er madspildsrelaterede.

”Hvis vi mener, at vores salater og serveringer måske mangler lidt fylde eller lidt mere smag, og fordi vi godt ved, at vi ikke kan stoppe madspild med alle vores råvarer”.

Der kan sidde ca. 12 gæster på Minimer, som ikke har en decideret menu, fordi køkkenet ikke er på forkant med hvilke råvarer, der lander på dagen.

Læs også: Nyt på Østerbro: Håndboldspiller og veganer-stjerne åbner street food joint

Minimer Madspild på Vesterbro PR Foto

Hvad: Minimer
Hvor: Dybbølsgade 55, lige ved Enghave Plads
Hvornår: Åbnede 14. januar
Hvor meget: 69-140 kr.
Hvordan: Læs mere lige her 

Læs også: Nørrebro har fået 100 procent vegansk pizzeria