MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

Kæmpe succes i USA: Rock ‘n roll kineser-restaurant åbner på Vesterbro

Af Rasmus Kramer Schou

Sig navnet Mission Chinese Food og du skal se madnørders øjne lyse op. Nu åbner de afdeling i København i samarbejde med Mikkeller.

Der er altid den der elev i klassen, som stikker ud.

Som er anderledes, men alligevel dragende interessant. Den elev er i restaurantbranchen en kinesisk restaurant ved navn Mission Chinese Food.

Læs også: Michelin-kok i delikatessen: Her åbner Københavns sprødeste supermarked

Den startede sit liv som Food Truck i San Francisco, men blev siden en rigtig restaurant.

En rock ‘n roll en af slagsen, der har sin egen dagsorden og holder sin egen fest.

Sprudlende kreativitet

Maden er et stærkt sammensurium at kinesiske blandinger, metoder, idéer og generelt sprudlende kreativitet.

Resultatet var, at folk stod i kø for at smage de spicy sager.

Så de udvidede deres koncept ved at åbne restaurant i New York – og NY Times’ respekterede anmelder, Pete Wells, bemærkede at de overhovedet ikke fulgte de gængse gastronomiske regler.

Faktisk virkede det som om, de slet ikke havde registreret, der var regler.

De var deres egen. Det var noget han kunne lide, og han smed to stjerner ud af fire mulige efter dem, hvilket virkelig er en anerkendelse af rang.

Læs også: Spådom: København får med Alchemist verdens vildeste restaurant

Danmarks øl-konge Mikkel Borg Bjergsø har en næse for at finde de skæve, interessante steder overalt i verden, når han rejser ud for at tjekke op på sine mange forretninger.

Og han faldt pladask for Mission Chinese Food – og indledte en charmeoffensiv for at trække dem til København.

Det er lykkedes.

Så til januar 2019 åbner Mission Chinese Food simpelthen en afdeling på Vesterbro, nærmere betegnet Viktoriagade.

Læs også: Madskribenternes hemmelighed: Her får du den vildeste pasta-oplevelse

Indretningen bliver ligeså rebelsk som i USA, et syret miks af stilarter – med drager og farver, men med fælles tråde til den kinesiske kulturarv.

Lydniveauet er livligt, folk fester og brænder tungen af med deres stærke, anderledes retter.

MigOgKbh følger selvfølgelig op på historien, når der kommer flere detaljer, og ikke mindst menukort ud.

Men de har allerede meldt ud, at den berømte ret med bacon der er stegt tre gange, tofuskind, riskager og bitter melon kommer med til Danmark.

Læs også: Bliver landets vildeste grillbar: Hippe Umut åbnede Guldgrillen med et brag

Hvad: Mission Chinese Food
Hvor: Viktoriagade, Vesterbro
Hvornår: Planlagt åbning januar 2019

Vil du have Top 10 lister og vores bud på de bedste spisesteder og caféer i København og i de forskellige bydele – så tjek vores Spiseguide her

Tilmeld dig til MigogKbh Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indbakke – tilmeld dig her

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien