Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

MØ, The Blaze og flere andre: Flere store kunstnere gæster københavnsk sommerfestival

Af Mathilde Mågård Hansen
Foto PR
Foto PR

I 2021 kunne du for første gang drikke drinks med vandudsigt og danse i måneskin, da festivalen O Days indtog Refshaleøen.

Til sommer gør de det igen, og datoerne bliver den 1-3. august 2024.

Nu har festivalen, som det danske mikrobryggeri ÅBEN der står bag, offentliggjort de første hovednavne.

Glæd dig til bl.a. The Blaze, The Blessed Madonna, Chase & Status og MØ.

Elektronisk fest

Med årets lineup samler O Days nogle af de største internationale elektroniske kunstnere til festivalen på Refshaleøen.

“Vi glæder os til at tage klubnavne fra øverste skuffe og hive dem ud i sollyset på O Days til august,” siger festivalleder, Josefine Winding.

Overblik over musikprogrammet for O Days 2024

The Blaze
The Blessed Madonna
Chase & Status (DJ-SET)
MØ 
Altın Gün
Coco O.
Eliza Rose
Obongjayar
Ross From Friends (DJ-SET)
salute
serpentwithfeet
When Saints Go Machine
Art School Girlfriend
DJ PAYDAR
George FitzGerald
Grove
Laid Back
Nourished by Time
SILK
Smag På Dig Selv
yùne pinku

“Vores ønske har hele tiden været at give adgang til bredden i den elektroniske musik.

Det nye er, at den elektroniske scene er blevet fælles kultur på et helt andet niveau og i øjeblikket siver ned på tværs af genrer – fra de store festivalscener til hvert et TikTok-soundtrack.

For os er det et godt argument for at gå tilbage til den kerne, det udspringer af,” siger hun.

Foto PR

Sidste års hovednavn Underworld understregede for festivalen, hvor meget den enkelte bookning kan favne.

“Vi havde tusindvis af mennesker, der dansede med Københavns havn i baggrunden, og det var virkelig en speciel oplevelse at samle folk til en elektronisk dagsfest under åben himmel.

Den elektroniske musik kan mere end nogensinde give den samlende festivalfølelse, og den kan sagtens fungere uden for klubberne. I år skruer vi op for ambitionerne og hovednavnene.

Det er kunstnere, vi har drømt om at booke, siden vi startede festivalen for tre år siden,” siger festivalens musikchef Theodor Clausen.

O Days offentliggør det øvrige musikprogram løbende op til festivalen.

Læs mere på deres hjemmeside her.

Hvad: O Days
Hvor: Refshaleøen, København K
Hvornår: 1-3. august 2024

Del artikel

Andre læser også