Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Kom til eksklusiv filmvisning i Nordhavn: Mød Paprika Steen og Lars Brygmann

Af Camilla Lützhøft Stahlschmidt

Det er ikke hver dag, man har mulighed for at møde nogle af dansk films største stjerner.

Men tirsdag 13. juni har du chancen for at opleve Paprika Steen og Lars Brygmann i en spændende filmtalk.

Det sker i BIG BIO Nordhavn, og anledningen er, at det nye drama “Toves værelse” rammer biograflærredet.

Paprika Steen og Lars Brygmann har hovedrollerne i “Toves værelse”, som kigger tilbage på 1960’erne og stiller skarpt på en af tidens største forfattere, og denne aften er de klar til en snak foran publikum.

Stærkt skuespil i medrivende drama

”Mit navn er Tove Ditlevsen. Den bedst sælgende danske forfatter siden Karen Blixen. Og den bedst skrivende siden Herman Bang.”

Sådan starter traileren til det medrivende drama, hvor Paprika Steen overbevisende spiller den berømte forfatter, og som du kan se herunder, er der stærkt skuespil og et spændende drama at se frem til.

Lars Brygmann spiller Tove Ditlevsens mand, Victor Andreasen, som er chefredaktør for Ekstra Bladet, og i filmen ses det, hvordan de sammen gennemlever et turbulent forhold med skænderier og utroskab.

Victor Andreasen og Tove Ditlevsen får fint besøg af en ung Klaus Rifbjerg spillet af Joachim Fjelstrup.

Rifbjerg inviteres som tredjehjul ind i det dramatiske forhold, og det sker ikke uden problemer.

Filmtalk og kolde øl

Den eksklusive filmvisning foregår tirsdag 13. juni klokken 18, og du kan sikre dig billet lige her.

Der er kolde flaskeøl til alle i salen, så det er blot at læne sig tilbage i BIG BIO Nordhavns luksuriøse biografsæder og nyde en aften i selskab med en god film og nogle af landets største skuespillere.

Efter filmen vil filmkritiker Ann Lind Andersen være moderator, når Paprika Steen og Lars Brygmann fortæller publikum om deres arbejde med filmen, de ikoniske roller og meget mere.

Medlemmer af Biografklub Danmark får halv pris på billetter til arrangementet.

Hvad: “Toves værelse” og filmtalk med Paprika Steen og Lars Brygmann
Hvor: BIG BIO Nordhavn, Hamborg Plads 6, Nordhavn
Hvornår: Tirsdag 13. juni 2023 kl. 18
Hvordan: KØB BILLET HER

Del artikel

Andre læser også