MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

Mød Københavns finalister: Danmarks Bedste Burger kåres i weekenden

Af Mathilde Mågård Hansen
Foto PR
Foto PR

Kan du huske den nye konkurrence om kåringen af Danmarks bedste burger?

Den store finale er dog flyttet fra Amager Strandpark til Ofelia Plads, men den finder stadig sted i weekenden og overholder naturligvis alle restriktioner.

Intet mindre end fire steder fra Hovedstaden er med i kampen om prisen for Danmarks bedste burger, og vi kigger her lidt nærmere på de københavnske finalister.

Læs også Restaurant lancerer nyt koncept: Kom med til Burger & Banko

Grab N’Go Burgers Foto PR

Grab N’Go Burgers

Man kan næsten gå så langt at sige, at finalen i Danmarks bedste burger bliver holdt på Grab N’Go’s hjemmebane – de holder nemlig til på Ofelia Plads og på Reffen.

Jonathan, som står bag de populære burgere, tror på en ægte klassiker kan løbe med sejren.

Han stiller nemlig op med en klassisk bacon & cheese burger i en briochebolle med dansk frilands okse og hemmelig sauce.

Hvad saucen indeholder ved ingen, men måske du kan gætte det, hvis du kigger forbi Ofelia Plads i weekenden?

Læs også Kan du smage forskel?: Vegansk burger-restaurant på Østerbro har fået god start

Hungry Dane Foto PR

Hungry Dane

Bag Hungry Dane på Gammel Torv finder man Peter, som egentlig er uddannet inden for marketing og økonomi og plejede at sidde på kontor.

Men så kom der en burger i vejen.

Nu er han restaurationsejer i bla. København, Århus, Randers, Fredericia og Lyngby

Peter fortæller man kan glæde sig til en burger bygget på langtidsstegt okse hals, der andeconfiteres og korttids marineres i Jack Daniels, dækket med den originale triple cheese og pyntes med hårdtrøget bacon.

Læs også Sprød nyhed: Grillen Burgerbar lancerer overdådig Maccy Chicken-burger

Lille Ma’s Foto Mathilde Mågård Hansen

Lille Ma’s

Lille Ma’s er en charmerende lille food truck som du finder på Israels Plads modsat Torvehallerne.

Vognen har sin helt egen historie, men burgerne – de er en historie for sig.

Maria stiller op med en burger med en grillet briochebolle med bøf af dansk frilands okse, sød bacon, American cheddar, langtidsbagte tomater, pink løg, sprød salat, spicy jalapeño creme og et lille splash balsamico glace.

Lidt af det hele, men helt perfekt.

Læs også Burger-konger erobrer nyt område: Jagger åbner ny restaurant i morgen

Rumbles Foto PR

Rumbles Burgers

Rumbles Burgers i Sydhavnen og i Valby er nomineret med deres ”Rumble in the Jungle”-burger.

Opskriften bag succesburgeren er, ifølge burgerkæden, arbejdet med den simple og samlede smagsoplevelse fra ingredienserne.

Burgeren består af en saftig bøf med smeltet cheddarost og bacon i en blød briochebolle kombineret med friskskåret tomat, sprød salat, rødløg, pickles og Rumbles Burgerbars egen særlige ”jungle sauce”.

Burgeren er opkaldt efter den legendariske boksekamp fra 1974 mellem George Foreman og Muhammad Ali, hvor den dengang kun 19-årige Muhammad Ali den seks år ældre verdensmester George Foreman ud i knock out i ottende omgang, og indtog dermed tronen som verdensmester.

Det er den samme mentalitet, som den dag i dag gennemsyrer holdet bag burgeren.

Læs også Vildt samarbejde: Øl-kongen Mikkeller laver alkolholfri øl til Burger King

Foto PR

Vær med til at stemme

Den store finale består af mange elementer, men du kan selvfølgelig også være med til at kåre vinderen.

Kig forbi Ofelia Plads på fredag d. 25. september fra kl. 16, smag dig igennem alle de 9 finalister og afgiv til sidst din stemme til den du mener, der laver Danmarks bedste burger.

Vinderen kåres på lørdag.

Hvad: Danmarks bedste burger – kåres ved Burger & Beer Festivalen 2020
Hvor: Ofelia Plads
Hvornår: 25.-27. september 2020
Hvordan: Følg med på Facebook her

Bange for at misse nyt om Kbh? Meld dig til MigOgKbhs nyhedsbrev. Kommer hver fredag. Vi lover, det er godt.
Altid nyheder på MigOgKbh Facebook. Lækre billeder på vores Instagram

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien