Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Eksklusivt for singler: Mød nye mennesker til særlig nytårsfest i København

Af Camilla Lützhøft Stahlschmidt

Er du også træt af at blive inviteret til parmiddag nytårsaften, når du hellere vil ud at møde nye mennesker, danse natten lang og hoppe ind i det nye år med et brag?

Heldigvis er der mange andre singler, der har det på samme måde, og derfor er et nyt koncept kommet til byen for at give københavnerne mulighed for at mødes og have det sjovt sammen.

Allerede et hit i Aarhus

Konceptet hedder Minglr, og bag det står Gitte Ellegaard.

Hun startede med at arrangere nytårsfester for singler i Aarhus for 10 år siden, og arrangementerne blev hurtigt så populære, at folk begyndte at spørge, om der ikke også snart ville blive arrangeret lignende single-events i hovedstaden.

Nu har Gitte Ellegaard fået blod på tanden, og det betyder, at der for første gang afholdes Minglr-nytårsfest i København.

Festen finder sted på det lækre hotel Comwell Copenhagen Portside i Nordhavn – lige ved Orientkaj metrostation, og på hotellet er der sørget for det hele.

Du og festens øvrige gæster begynder aftenen med bobler og dronningens nytårstale, inden I tager plads ved bordet, hvor I skal spise middag.

Nytårsmiddagen består af tre udsøgte retter, og der er fri vin, øl og sodavand at slukke tørsten med hele aftenen.

Dans ind i det nye år

Efter middagen åbner dansegulvet, og der spilles dansevenlig musik hele aftenen.

Når klokken slår tolv, og rådhusklokkerne bimler, er det tid til at skåle det nye år velkommen, og som det hører sig til ved en hver nytårsfest, serveres der kransekage for alle aftenens gæster.

Herefter spiller DJ’en igen op til dans, og sådan fortsætter festen frem til klokken 02.

Minglr-nytårsfesten er for dig, der er mellem 40 og 60 år og trænger til at møde nye mennesker.

Her er ikke tale om en kæmpefest, men en aften med plads til 117 gæster, som alle kommer for at grine, snakke og have en herlig aften i godt selskab.

Arrangøren sørger for en god fordeling af mænd og kvinder, og til middagen er der bordplan, så alle ved, hvor de skal sidde.

Der er i skrivende stund kun 20 billetter til kvinder tilbage, så nu er det mændenes tur til at komme til tasterne.

Til middagen sidder man ved runde borde med plads til omkring 10 personer, så det er nemt at falde i snak på kryds og tværs – og undervejs skifter gæsterne plads, så man kan hilse på flere nye mennesker.

Aftenens dresscode er festtøj – og så kan du godt finde sko frem, som du kan danse i natten lang.

Overnatning efter festen

Der sælges kun helaftensbilletter til nytårsfesten, hvilket betyder, at der ikke kommer nye gæster efter middagen, som det ellers er tilfældet ved nogle store fester.

Man kan sagtens komme alene, for alle festens gæster deltager for at udvide deres netværk, og det er således nemt at få nye bekendtskaber.

Har man lyst til at komme til Minglr-nytårsfesten sammen med en ven eller veninde, er dette selvfølgelig også muligt.

Orker du ikke at skulle ud i nytårsnatten for at finde en taxa, når du skal hjem, kan du i stedet overnatte der, hvor festen holdes.

Minglr har sørget for en rabataftale med Comwell Copenhagen Portside, så du kan overnatte på topklasse-hotellet efter festen til en god pris – så skal du blot tage elevatoren op til dit værelse, så du trænger til en god nattesøvn efter den festlige aften.

Læs mere og køb din billet her

Hvad: Nytårsfest for singler
Hvor: Comwell Copenhagen Portside, Alexandriagade 1, København
Hvornår: 31. december 2021 kl. 17-02
Hvor meget: 2.099 kroner + billetgebyr
Hvordan: Køb billet her

Del artikel

Andre læser også