Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Uhyggen breder sig på slot nord for byen: Monstre har indtaget slotsgangene

Af Maise Molberg
Foto: PR, Kronborg Slot
Foto: PR, Kronborg Slot

Kan dine børn godt lide, når det bliver liiidt uhyggeligt?

Så skal du rive en dag ud af kalenderen i vinterferien og tage familien med til en sjov dag på Kronborg Slot.

Her har 12 uhyggelige, men også følsomme monstre, slået lejr i det gamle slots dunkle og dystre kasematter.

Stygge skabninger med store følelser

Den børnevenlige monster-udstilling er skabt af multikunstneren Shane Brox.

Ud af genbrugsmaterialer har han skabt 12 forskellige monstre med 12 forskellige følelser, som er koblet til følelserne fra Kronborgs Slots beboere gennem tiden.

F.eks. repræsenterer monstret Maren den angst, soldaterne kan have følt, når kanonkugler fløj ind over Kronborg, og Dragen repræsenterer den ensomhed, Caroline Mathilde kan have følt, da hun i fire måneder sad fange på det kolde slot.

Du kan bl.a. også møde den kærlighedshungrende kæmpeblæksprutte Kraken og den frygtspredende fluesværm Beezlebub.

Udstillingen er en god mulighed for børn og voksne til at tale sammen om følelser, hvilket kunstneren bag monstrene især mener er vigtigt at snakke om i en tid med pandemier, krig, inflation osv.

Udfold kreativiteten

Der er mulighed for at lave sit helt eget monster, når slotskammerværelset bliver omdannet til en monsterworkshop.

Det bugner med genbrugsmaterialer som flasker, kapsler, flamingo, pap og andre mærkelige himstregimser, som er til fri afbenyttelse.

Arkivfoto

At udfolde sine kreative evner i monsterworkshoppen er inkluderet i entreprisen, og alle er mere end velkomne til at tage deres monstre med hjem, så man kan huske tilbage på den (u-)hyggelige dag på Kronborg.

Der vil også være professionelle, som mod betaling, står klar til at giver børn en flot ansigtsmaling, så man kan tage hjem fra slottet og ligne et monster.

Praktisk information

Udstillingen varer fra nu og til og med 5. november 2023.

Monsterworkshoppen er en særlig vinterferieaktivitet, som starter 11. februar og slutter 26. februar.

Børn og unge under 18 år har gratis adgang til Kronborg Slot, og en voksenbillet koster 125 kr.

Til og med 28. februar kan du spare 10 procent på billetter eller årskort til voksne med koden “Monster10”.

Udstillingen har åbent hver dag fra kl. 10-16 (ansigtsmaling kl. 11-16)

Hvad: Monster – stygge skabninger med store følelser
Hvor: Kronborg Slot
Hvornår: Udstillingen til 5. november 2023. Workshop og ansigtsmaling fra 11. februar til 26. februar

Del artikel

Andre læser også