Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Giv den gas: Nu kan du komme til morgendans i Operaen

Af Camilla Lützhøft Stahlschmidt
Foto: PR, Det Kongelige Teater
Foto: PR, Det Kongelige Teater
Morgendans i Operaen
Kl. 09.30 - 10.30

Hvilket dansegulv er Danmarks smukkeste?

Et godt bud er marmorfliserne i Operaens foyer, som nu skal betrædes af dansende fødder på udvalgte morgener.

I løbet af vinteren og foråret er der morgendans i Operaen en række fredage, og her kan du starte dagen med at svinge hofterne og få godt gang i kroppen.

Alle kan danse med

Man behøver hverken at være erfaren danser eller have rytme i kroppen for at være med, for der er plads til alle, som har lyst til at vække krop og sjæl med bevægelse og musik.

Dansen føres an af en instruktør, og det foregår i tidsrummet 9.30 til 10.30 på følgende datoer:

  • 3. februar
  • 10. februar
  • 24. februar
  • 3. marts
  • 10. marts
  • 24. marts
  • 31. marts
  • 14. april
  • 21. april
  • 28. april

Det koster 75 kroner at deltage, hvis du køber billet i forsalg.

Eventuelt overskydende billetter sælges for 100 kroner ved drop-in på dagen, og her skal betales med Mobile Pay.

Hvis du vil være med til morgendans i Operaen, skal du være opmærksom på, at det kun er tilladt at være iført sko med hvide såler. Dette er for at beskytte gulvet og undgå mærker.

Når du har fået sved på panden og er færdig med at danse, kan du tage plads i Operaens café og købe en kop kaffe og en croissant.

Læs mere og find billetter her.

Hvad: Morgendans
Hvor: Operaens foyer, Ekvipagemestervej 10, København K
Hvornår: Udvalgte fredage kl. 9.30-10.30

Del artikel

Andre læser også