Kun 75 kroner: Brunchfavorit inviterer til prisvenlig morgenmad på særlige tidspunkter
Brunch er fantastisk – især når man ikke selv skal lave det.
Men med kaffe, juice og alt det andet oveni kan det også hurtigt blive en dyr omgang.
Det behøver det dog ikke at være, hvis du til gengæld er frisk på at starte dagen lidt tidligt.
For man siger jo, at en god dag starter om morgenen, og så kan man jo lige så godt få den helt rette start på dagen.
Velbekomme!
Med æg, pølser og skyr
De fleste brunch-fans kender caféerne Wulff og Konstali for steder, hvor du selv kan sammensætte din egen brunch, som efterfølgende bliver serveret i en masse små skåle.
Det koster 159 eller 189 kr. for 5 eller 7 anretninger, men for de særligt morgenfriske kan der altså være penge at spare.
Alle hverdage serverer de nemlig Early Bird Breakfast mellem kl. 8-9 til kun 75 kroner.
Den består af to økologiske spejlæg eller røræg, stegt Mini Åge-brunchpølse og stegt bacon, økologisk skyr med hindbærkompot og mandel-quinoa-granola samt en skive rugbrød.
Drikkevarer bestilles separat.
Du finder Wulff og Konstali på fem lokationer i København og i Hellerup: Lergravsvej på Amager, Sankt Hans Torv på Nørrebro, Isafjordsgade på Islands Brygge, Bellevue og Waterfront Shopping.
Læs mere om konceptet her.
Hvad: Early Bird Breakfast hos Wulff og Konstali
Hvor: Lergravsparken, Islands Brygge, Nørrebro, Hellerup og Bellevue. Se alle lokationer her
Hvornår: Alle hverdage mellem kl. 8-9