Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Spis i dag

Morgenmads-dronning fra Wulff & Konstali: Her er Københavns bedste tips

Af Rasmus Kramer Schou
Agnete fra Wulff & Konstali. PR Foto
Agnete fra Wulff & Konstali. PR Foto

Pssst, vi trækker 3 vindere af en af de helt nye brunch kogebøger.  Bare hop over i kommentarfeltet på MigOgKbh Facebook og skriv ‘brunch’, så er du med.

————-

Restauratør og forfatter Agnete Wulff har kæmpe succes med Wulff & Konstali. 

MigOgKbh tog en snak med hende omkring hendes tips til København.

I taler med mig fordi …
Det må være fordi, at Wulff & Konstali lige har udgivet en brunchkogebog, og det er mig, der har pisket alle opskrifter og retterne sammen til bogen.

Min mand Poul og jeg ejer og driver Wulff & Konstali, der serverer kryds-af-brunch rundt omkring i København – både på Amager, Islands Brygge og Sankt Hans Torv. Men også ved vandet i Hellerup.

Bange for at misse nyt om Kbh? Meld dig til MigOgKbhs nyhedsbrev. Vi lover, det er godt.

Mig og København har det …

Forrygende sammen.

Jeg bruger de fleste af mine vågner timer kørende rundt i byens gader, når jeg skal rundt til vores forretninger.

Jeg foretrækker allerhelst turen rundt på cykel for at mærke byens puls – men det er altså kun, når solen skinner, og når jeg ikke skal have 100 kogebøger med rundt bagpå.

På cyklen ser og mærker jeg tydeligere københavnernes og turisternes forårskuller, når solen skinner. København er jo altså fantastisk i solskin med caféerne, springvand, Søerne, Havnebadet og oaserne i det fri.

Èt like på MigOgKbh’s Facebook og du er altid opdateret om Kbh.

Min livret er …
En lækker anrettet brunch, hvor der er kræset om detaljerne.

Den skal bestå af en kold bærgrød, sunny side down spejlæg, frisk udskåret frugt med myntesukker, avocado med knas på toppen og en birkesvaffel med bærcreme….og så elsker jeg også et godt stykke smørrebrød!

Læs også: Luksusguide: Her får du god brunch i København

Mine yndlingsrestaurant er …
Vi nyder gerne en bid fra Aamanns. Deres restaurant ved Gråbrødre Torv er hyggeligt indrettet i nordisk stil.

Der er ikke en krølle for lidt på kruspersillen, og det er tydeligt, at der er tænkt over hver eneste detalje i anretningen. Det betaler vi gerne lidt ekstra for.

Et andet godt bud på smørrebrød er Kanal-Cafeen ved Frederiksholms Kanal. En herligt indrettet kælder med gammel dansk atmosfære, røde vifteservietter på bordene og en skøn og lige til “service-jagon”, hvis det ord findes. Der er virkelig hyggeligt og muntert.

Skal det gå lidt hurtigt og er ungerne med på strøgtur, besøger vi Gasoline Grill i Niels Hemmingsens gade. Her får man hver gang en kvalitetsburger af bedste råvarer.

Jeg tænker, de må bruge et tryllemiddel i vegetarbøffen, for den er altså himmelsk – og så er servicen altid i top. Endnu en vigtig detalje!

Læs også: Vores bud på toppen: Her er de bedste mellemklasse restauranter

Hvis jeg havde frit valg, ville jeg bo …
Ved vandet med hestebokse og en skov i baghaven og helst uden wi-fi og telefondækning.

Mest for at kunne trække stikket med vores tre børn, for vi bruger mange timer på at arbejde og på at køre rundt i København hver dag.

Læs også: Vild nyhed: København får nyt kæmpe madmarked i Boltens Gård

Sidst jeg var ude at spise var jeg på …

Cafe Alma på Islands Brygge, den ejer og driver vi også, men det var altså dér, vi nu engang var sidst.

Vi fik en velstegt Boeuf Tournedos med bearnaise, og ungerne fik Almas Signaturburger, inden turen gik videre til Det Kongelige Teater, hvor vi nød det fine balletstykke ’Napoli’.

Læs også: Vores bud på toppen: Her er Københavns 12 bedste burgere

Næste gang jeg skal ud og spise, vil jeg prøve
Den der halvhemmelige Michelin-restaurant i en gård med graffiti på Islands Brygge, den hedder vist Alouette. Måske jeg skulle overraske min mand på hans fødselsdag, hvis man ellers kan få et bord. Det må jeg da lige undersøge.

Læs også: Stjerneregn: Sådan ville vi strø Michelin-stjernerne i København

Hvis jeg går en tur i København, elsker jeg at gå …
En tur langs Langelinie på det tidspunkt, hvor kirsebærtræerne springer ud, sammen med familien, med en stor isvaffel til ungerne og en kaffe to go til deling til min mand og jeg.

Det er så herligt at sidde på en bænk og betragte turistbusserne skippe asiater og russere af, der går helt amok med bling bling glimmer iPhones for at posere til deres Instagram.

Læs også: Vilde planer: Her får København flydende sauna i havnen

Min mærkeligste oplevelse i København var …
Når der bliver givet tilladelse til opførelse af usmagelige bygninger, der på ingen måde passer ind i et bybilledet. Eller når der står uskønne vogne med mad og kaffe på historiske pladser og gader med balkanmusik i baggrunden… så kan jeg altså godt savne Sanger Søren!

Læs også: MigOgKbh: Kokken Mads Dalsborg om dengang han sad fast på den lille havfrue

Hvis jeg skal nævne tre ting i København, som ikke er restauranter, man ikke må gå glip af …
Området omkring Stefansgade og Nørrebroparken, som har gennemgået en byfornyelse er jo simpelthen så hyggeligt. Med gode legepladser, loppemarkeder og en masse skønne butikker.

En gåtur igennem Carlsberg Byen. Den er langt fra færdig, men det er spændende at følge med i byggeudviklingen og fornemme det historiske vingesus.

Min udsigt fra kontoret er ud over Amager Strand med kraner og bulldozere i periferien. Ind i mellem afholder chefen et “walk and talk møde” langs strandkanten, hvor vi bliver blæst godt igennem.

Strandparken er et skønt område, hvor vi ser mere leben end nogensinde før i takt med, at der bliver bygget lejligheder på stribe, og stranden er blevet tilgængelig. En flat white to go, en romkugle til deling og frisk havluft fører altid til en god og produktiv samtale.

Læs også: MigogKbh møder byens bedste gæst: Ken bruger 250.000 kr. om året på at spise ude

Jeg synes, I har glemt at spørge ind til …
Min holdning til moms på fødevarer, som jo reelt set er en skat. Det er jo en menneskeret at få ordentlig mad på bordet!

Hvis vi ikke havde skat på fødevarer, vil jeg mene, at folk ville spise bedre og sundere. Samtidig kunne vi slippe for det galimatias, at Skat kommer efter de supermarkeder, der forærer deres overskydende madvarer til Stop Madspilds organisationer!

Og så har I glemt at spørge mig, hvornår vores fine brunch kogebog udkommer. Det gjorde den her den 1. april, og her deler vi ud af vores favoritopskrifter, så vores gæster også kan trylle brunch frem i deres køkken.

Læs også: MigogKbh: Morten Sabroe fortæller om dengang på Cosy Bar…

Del artikel

Andre læser også