Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Tog kun 19 minutter: Musik i Lejet melder allerede udsolgt

Af Camilla Lützhøft Stahlschmidt
Musik i Lejet. Foto: PR
Musik i Lejet. Foto: PR

Kun 19 minutter.

Så kort tid gik der fra, at billetsalget åbnede, til Musik i Lejet kunne meddele på Facebook, at partoutbilletter til 2023-udgaven af strandfestivalen var udsolgt.

Få minutter efter kom beskeden om, at dagsbilletter til både torsdag, fredag og lørdag også var udsolgt.

Hvis man havde planer om at skulle med til den populære festival i Tisvildeleje nord for København, gjaldt det altså igen i år om at være hurtig på tasterne.

Gik som varmt brød

Søndag 26. november blev de allerførste billetter til Musik i Lejet 2023 sat til salg.

Også denne gang skete det lokalt i Tisvilde, hvor et begrænset antal billetter kunne købes, hvis man mødte op på stedet.

De første – og måske største – festivalentusiaster mødte op lørdag aften for at sidde forrest i køen, da salget gik i gang.

Alle 1500 billetter, der kunne købes ved forsalget i Tisvilde, gik som varmt brød, og mandag morgen gik online-salget så løs.

Musik i Lejet løber af stablen 20. til 22. juli 2023.

Kun et lille udvalg af de musikere, der gæster festivalen til sommer, er offentliggjort.

Det er danske Phlake, Swan Lee og Kind Mod Kind samt franske The Blaze, der indtil videre er at finde på plakaten.

Del artikel

Andre læser også