Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Fest i strandkanten: Musik i Lejet offentliggør de første navne

Af Camilla Lützhøft Stahlschmidt
Foto: PR, Facebook
Foto: PR, Facebook

Har du planer om at tage til Tisvildeleje, når Musik i Lejet igen løber af stablen til sommer?

Så kan du godt begynde at glæde dig til festen i strandkanten.

Festivalen har netop offentliggjort de første navne, der kommer til at pryde årets plakat, og der er blandt andet Grammy-nomineret, norsk dansemusik og en lækker blanding af techno, electronica og pop at se frem til.

De første navne i årets line-up på Musik i Lejet er Röyksopp, Guldimund, GRETA, When Saints Go Machine og Artigeardit x Lamin.

Dans i sandet

Den elektroniske superduo Röyksopp fra Norge har gennem deres 25-årige karriere modtaget to Grammy-nomineringer samt udgivet et utal af roste albummer.

Deres udgivelser tæller alt fra samarbejder med Robyn og Astrid S til Trentemøller-remixes, og der er uden tvivl lagt op til dans i sandet, når Röyksopp kommer til Nordsjælland.


Den anmelderroste sanger og sangskriver Guldimund kender du formentlig fra hits som “Det´ kun vigtigt, hvad det er” og “Dem, Vi Plejede At Være”.

Asger Nordtorp Pedersen, som gemmer sig bag navnet Guldimund, har nemlig på kort tid indfundet sig på hitlisterne med sin musikalske originalitet og lyriske tekster.

Club-bangers i strandkanten

When Saints Go Machine behøver efterhånden ikke den store introduktion, da bandet har udgivet musik siden 2007 og siden da spillet sig ind i manges hjerter med sange som “Seized the Light”, “Emotional” og “Kelly”.

Artigeardit og Lamin er kendt for at være nyskabende, kompromisløse og opsigtsvækkende både sammen og hver for sig.

De forstår at levere club-bangers, og der bliver med garanti fest i strandkanten, når de indtager scenen på Musik i Lejet.

Musik i Lejet finder sted 18.,19., og 20. juli 2024.

Billetsalget starter 1. december kl. 10.00 på musikilejet.dk.

Del artikel

Andre læser også