ANNONCE
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Oplev god musik og se de nyeste film i København

Der er masser af gode oplevelser i vente rundt om i København. Her er alt lige fra live musik på barerne til store koncerter på byens spillesteder, for ikke at tale om unikke oplevelser med 3D og lydeffekter i Københavns biografer. Her på siden holder vi dig opdateret om kommende film og musik i hele Københavnsområdet.

Koncerter og live musik i København

Du skal ikke lede længe efter din næste koncertoplevelse, da store som små kunstnere løbende besøger spillestederne i København. Og Københavns musikscene skuffer aldrig. Der er musik for enhver smag – uanset om du er til metal, house, klassisk, jazz eller noget helt femte. Genrerne spænder vidt, og der er altid garanti for en god oplevelse, når du besøger et af spillestederne i København.

Flere af byens caféer, restauranter og barer inviterer også lokale og udenlandske musikere til, så du kan nyde både mad og live musik på én gang. Din aften ude får en helt anden dimension, når først tonerne rammer, og stemningen sættes gennem musikken.

Kommende koncerter og populære venues

Vi holder løbende vores sider og kalender opdateret for alle de nye musikarrangementer i København og omegn. Der er både koncerter for børn, udendørs koncerter og gratis arrangementer, der alle sammen indbyder til hygge og og socialt samvær.

Og så er der de helt store koncerter. Dem, hvor verdensstjernerne gæster vores scener og leverer koncertoplevelser i særklasse. København er hjemsted for nogle af landets største og mest populære spillesteder – og både Parken, Royal Arena, VEGA og Forum er et besøg værd.

Du kan også vælge at tage til koncert i Tivoli i København. Her har mange store danske som udenlandske navne lagt vejen forbi gennem tiden, og året rundt gæster både etablerede og upcoming grupper og bands en af Tivolis scener.

Mindre musik, mere film: tag i biografen i København

Er det ikke live musik i KBH, du er på udkig efter, men derimod en god filmoplevelse, så er der også rig mulighed for det. København er hjemsted for både IMAX og CinemaxX, samt et hav af Nordisk Film biografer, hvor du kan se alle de nye biograffilm. Vi holder dig opdateret på nye og aktuelle film i København, og her på siden finder du også snart en oversigt over de mest populære biografer i byen.

Drive in bio i KBH

Som så mange andre ting, er drive in biografen et amerikansk fænomen, vi har taget til os herhjemme. Og det er faktisk slet ikke så dumt endda. Under coronapandemien var både drive in film og open air bio et godt og sikkert alternativ til de nedlukkede biografer. Her kunne man se film, komme ud og hygge sig for en stund, uden at bryde retningslinjerne.

Nu hvor landet igen er åbnet op, og biograferne i København er tilbage med de nyeste film og 3D-eventyr for børn og voksne, har du dog stadig mulighed for at få din biografoplevelse the american way. Så læg vejen forbi et pop-up arrangement eller besøg en af de faste bil bios i København for en anderledes og underholdende filmoplevelse.