Lækker street food og god musik: Reffen gentager succes med gratis sommerfestival
Sidste år præsenterede Reffen for første gang deres nye sommerfestival, Foxy.
Lækker live-musik, en stor håndfuld DJs, spillezoner, masser af street food og øl – ja tak!
I år gentager de succesen, og festivalen løber af stablen allerede fra torsdag d. 26. maj til søndag d. 29. maj.
Hyldest til mad og musik
Foxy Festival er Reffens årlige hyldest til mad og musik, og du kan komme med.
Helt gratis vel at mærke!
Live musik, økologiske fadøl, street food fra alle verdenshjørner, et DJ-program fordelt på flere scener og en vild natklub – er alle elementer, som i år udgør programmet for Foxy Festival på Reffen.
”På Reffen spiller musikken altid – og musikken spiller en væsentlig rolle for stedet og vores identitet,” fortæller Ruben Passer, direktør på Reffen – Copenhagen Street food.
”Med festivalen ønsker vi at skabe et nyt rum og en ny scene for oplevelser, mangfoldighed og fællesskab i musikkens tegn.”
Foxy har i alt tre scener, som tilsammen tager dig med på lidt af en musikalsk rundtur – lige fra den liflige pop til de helt dybe toner.
I år er fokus i endnu højere grad at hylde lokale artister og give musikken et frirum.
På Reffen ligger programmet klar, og henover de 4 dage spiller både DJs og livemusikere med samlet set 22 navne, der spiller både ved vandet, i sandet og i natklubben, Werkstatt.
Kom med på en musikalsk rundtur på deres tre scener med blandt andre live-koncerter fra GOSS, Melissa Inya og DJ-sets fra Angebot og Eden Burns.
Glæd dig til alverdens musikalske oplevelser over hele tre dage og på flere forskellige scener.
Alt i mens du kan indtage lækker street food med skøn havudsigt.
Se hele programmet og bliv fristet på Facebook her.
Hvad: Foxy på Reffen
Hvor: Reffen, København
Hvornår: Fra torsdag d. 26. maj til søndag d. 29. maj 2022
Hvor meget: Gratis
Hvordan: Læs mere her