Mystikkens Univers: Danmarks største spirituelle messe kommer til København


Nu kan du endnu engang dykke ned i det spirituelle og åndelige univers, når Mystikkens Univers slår dørene op fra d. 1. til 3. november i Østerbrohuset i København.
Messen er Danmarks største af sin slags og byder på en fascinerende verden af spirituel indsigt og personlig udvikling med over 100 udstillere klar til at dele deres ekspertise.
På messen kommer du på en rejse ind i spiritualitet og selvindsigt. Her finder du foredrag, minikurser og klarsynsdemonstrationer, der giver dig en unik mulighed for at udforske din spirituelle side og finde værktøjer til personlig udvikling.
Du kan spare 50% på din adgangsbillet med koden migogkbh lige her.


Messen byder på oplevelser som:
Sjælskald sessioner & forandringsforløb: Få dybere indsigt i din sjæls potentiale og modtag guidning på din spirituelle rejse.
Lydhealing med Biofield Tuning: Oplev stemmegaflernes effekt på krop og sind – en kraftfuld teknik til at skabe balance og harmoni.
Astrologiske kort og readings: Prøv readings inden for astrologi, tarot, clairvoyance og få adgang til nye perspektiver på dit liv.
Mød eksperter og udforsk unikke emner: Mystikkens Univers tilbyder et væld af spirituelle værktøjer, der kan hjælpe dig med at styrke forbindelsen til din indre kerne.
Prøv alt fra numerologi og human design til afdødekontakt og sjælshoroskoper, eller bliv præsenteret for spirituelle retninger som shamanisme, teosofi og meget mere. Med eksperter inden for psykiske evner som clairvoyance, håndlæsning og dyretelepati kan du gå på opdagelse i nye aspekter af dig selv og dit spirituelle potentiale.

Find inspiration i foredrag og workshops
Med 63 arrangementer fordelt over hele weekenden kan du lade dig inspirere af anerkendte spirituelle talere og deltage i hands-on workshops.
Her kan du få konkrete redskaber til din egen spirituelle praksis og blive præsenteret for forskellige trosretninger og teknikker, der kan åbne døre til nye indsigter og oplevelser.
Mystikkens Univers afholdes i Østerbrohusets smukke remisehaller, hvor de imponerende træspær skaber en unik og nærværende atmosfære.
Her finder du et bredt udvalg af spirituelle værktøjer som krystaller, tarotkort, aromaterapi, spirituel kunst og meget mere, som kan hjælpe dig i din egen rejse mod balance og harmoni.
Læs mere om messen og de mange spændende udstillere her.
Hvad: Mystikkens Univers Messe
Hvor: Østerbrohuset, Århusgade 103, 2100 København Ø
Hvornår: Fredag d. 1. november kl. 12-18, lørdag og søndag d. 2.-3. november kl. 10-18
Entré: 120 kr., inkl. program og foredrag