Gratis cocktails på fredag: Kendt cocktailbar lancerer nyt kort
Gratis cocktails vil altid være en rigtig god måde at starte weekenden på.
Det er bare ikke så tit, at de lige hænger på træerne.
Det gør de faktisk heller ikke denne gang (bogstavligt talt), men Nærvær på Christianshavn lancerer nyt cocktailkort – og det skal naturligvis fejres med, at du kan smage dig igennem dem alle sammen kvit og frit.
Nyt cocktailkort på Christianshavn
Cocktails på Nærvær med Københavns bedste udsigt er bare noget helt særligt.
Også om efteråret.
De dygtige bartendere hos Nærvær formår gang på gang at lave de lækreste drinks fyldt med god smag og de bedste ingredienser.
Og denne fredag fejrer Nærvær det helt nye cocktailkort tilpasset efteråret og vinteren med, at du ganske gratis kan smage dig igennem kortet.
Der bliver helt enkelt sat en masse mindre glas frem, så du kan smage løs.
Hvad: Gratis cocktails hos Nærvær
Hvor: Strandgade 87, 1404 København K
Hvornår: Fredag d. 23. oktober fra kl. 15
Bange for at misse nyt om Kbh? Meld dig til MigOgKbhs nyhedsbrev. Kommer hver fredag. Vi lover, det er godt.
Altid nyheder på MigOgKbh Facebook. Lækre billeder på vores Instagram