MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

Natur, historie og eventyr: Nyd sommerferien i Fjordlandet

Af Line Ingwar Karlsen
Foto: Anders Hoppe.
Foto: Anders Hoppe.

De lyse aftener er endelig kommet, og sommeren nærmer sig for alvor. Det samme gælder sommerferien!

Har du endnu ikke planlagt hele din sommerferie, så læs med nu. Der er nemlig masser af muligheder for at holde en skøn ferie fyldt med oplevelser på Sjælland.

Her får du en guide til sommer i Fjordlandet, som er området omkring Roskilde, Lejre og Frederikssund.

Her finder I nemlig et skønt univers af oplevelser for hele familien. Spændende museumsoplevelser, rundvisninger, vikingeeventyr, overnatningssteder, lokale smagsoplevelser og meget mere.

Vi har samlet 9 oplevelser for hele familien.

Foto: Sagnlandet Lejre.

1. Sagnlandet Lejre

Tag familien med en tur tilbage til vikingetiden i Sagnlandet Lejre. Her kan I gå på opdagelse i vores fjerne fortid, opleve de arbejdende værksteder og se folk gå klædt som man så ud i vikingetiden.

I kan også se både huse og miljøer fra stenalderen, jernalderen og vikingetiden.

Husk at besøge den unikke og største vikingehal i Danmark, nemlig Kongehallen.

Foto: Vikingeskibsmuseet.

2. Vikingeskibsmuseet

I skal selvfølgelig også besøge Vikingeskibsmuseet i Roskilde, hvor I kan se de seje vikingeskibe – og bygge jeres helt egen modelbåd, som skal testes i vandbassinet.

Her er også familierundvisninger i børnehøjde og daglige sejlture på Roskilde Fjord hele sommeren.

Foto: Daniel Tarkan Rasmussen.

3. Frederikssund Museum

Tag også på opdagelse i fjorden på Frederikssund Museum, som ligger naturskønt mellem skov og fjord.

Her afholder kyndige naturvejledere spændende og lærerige sanketure, hvor I skal med ud i naturen og samle de mange ressourcer, som findes i skov og have.

4. Roskilde Domkirke

Intet ophold i Fjordlandet uden et besøg i Roskilde Domkirke. Kig indenfor i kongefamiliens gravkirke og kom med på en gratis skattejagt efter domkirkens guldskatte. I skal besvare spørgsmål og finde frem til kodeordet.

Kom også med på de specielle sommerferieomvisninger for hele familien kl. 10.15 og igen kl. 11.30 på udvalgte dage i juli. Her kan I høre om englebørn, drilske djævle og hvordan vi kan bruge viden om moderne tegnefilm til at forstå billedkunst.

5. Besøg Hansens Ismejeri

Ingen sommer uden is. Og når I nu alligevel er i området, skal I naturligvis besøge det gamle mejeri i Jægerspris. Hos Hansens Iscafé kan I få alle jeres isdrømme opfyldt.

6. Jægerspris Slot

En udflugt til ”Slottet i skoven” må I ikke snyde jer selv for. Jægerspris Slot er et af Danmarks ældste kongeslotte, og her kan I opleve både arkitektur, park og skov.

Besøg museet og tag på picnic i slotsparken bagefter. Her er der masser af plads til leg, og i museet kan I få quiz og tegneopgaver til børn.

Foto: ROMU.

7. Ragnarock

Ragnarock er Danmarks museum for rock, pop og ungdomskultur. Det interaktive museum byder på rundvisninger, kreative værksteder og store rockmysterier.

8. Nationalpark Skjoldungernes land

I Nationalpark Skjoldungernes land findes en særlig natur og fine muligheder for oplevelser i det fri. I kan blandt andet låne en kano helt gratis og tage en hyggelig rundtur på fjorden.

Der er redningsveste til rådighed, og kanoerne låses nemt op med en sms.

9. Overnat på Nordgården

Der er flere forskellige muligheder for overnatning i området. Vi kan eksempelvis anbefale en idyllisk bondegårdsferie på Nordgården, hvor I kan leje en ferielejlighed.

Gården byder på masser af klappedyr i form af islandske heste, får, geder, grise, høns og kaniner.

Find mange flere oplevelser i Fjordlandet her.

Ferie for voksne

Der er selvfølgelig også masser af muligheder for aktiviteter for voksne uden børn i Fjordlandet. I kan besøge lækre gårdbutikker, få masser af lækre smagsoplevelser i lokalområdet, tage på vandretur og meget mere.

Overnatningsmulighederne er også mange, uanset om I er til kroferie, glamping eller hotelophold. Find masser af inspiration lige her.

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien