Negroni-lovers: Kendt cocktailbar går amok i Negroni

Skrevet af: Rasmus Kramer Schou
Negroni PR Foto
Negroni PR Foto

I år er det 100 år siden den ikoniske cocktail, Negroni, blev til under varme himmelstrøg i Firenze.

Det skete, da grev Camillo Negroni fik en bartender til at blande Campari, sød vermouth og gin.

Siden da har Ernest Hemingway, James Bond i filmen ’For Your Eyes Only’ og serien ’Mad Men’ taget den rødbrune cocktail med appelsinskiven på glaskanten til sig.

I anledning af jubilæet indbyder Campari til stribevis af smagfulde events i Brønnum Bar i maj måned.

Hvad end du er førstegangssmagende eller Negroni-aficionado er der et event, der passer til dig.

Hele verden har efterhånden fået smag for den bitre cocktail, og i dag – hundrede år efter opfindelsen – tyder intet på, at populariteten er faldende. Tværtimod.

En cocktail-menu verden over uden en Negroni er nærmere undtagelsen end reglen.

Også herhjemme har en stigende efterspørgsmål på seriøse cocktails lavet på kvalitetsspiritus, sat vind i sejlene for Negronien, der er lavet på den rubinrøde klassiker, Campari.

Læs også: Vores bud på de 10 i toppen: Her får du Københavns bedste cocktails

Kom med til fejringen

I anledning af jubilæet har Campari slået sig sammen med den smukke Brønnum Bar på Kongens Nytorv, hvor du er inviteret til fjorten dages Negroni-fejring.

Festlighederne løber af stablen fra torsdag 9. maj – lørdag 18. maj, hvor en af barerne hos Brønnum bliver omdannet til den flotteste Campari-bar.

Her vil man i løbet af de to uger, som fejringen strækker sig over, kunne opleve en bred vifte af events, som hylder Negronien.

Læs også: MigogKbh: Morten Sabroe fortæller om dengang på Cosy Bar…

Eventoversigt
Torsdag d. 9. maj fra kl. 18.00-22.00:
Lad nogle af Københavns dygtigste bartendere forføre dig med speciel edition Negroni.

Fredag d. 10. maj fra kl. 15.00-19.00:
Denne fredag byder på ren afslapning med fokus på aperitif og Campari drinks mellem kl. 16 og 18. Der vil også være ”Coin release”. Campari har en mønt, som giver mulighed for at spille om 20 procent afslag på sin Campari regning på udvalgte barer.

Lørdag d. 11 maj fra kl. 13.00-17.00:
Kom ned i Campari-baren og mix din egen Negroni på flaske, så du kan gå derfra med din hjemmelavede
Limited Edition. 175 kr.

Torsdag d. 16. maj fra kl. 18.00-21.00:
Vil du blive endnu bedre til at servere den perfekte cocktail for dine gæster? Så sæt kryds i kalenderen d. 16 maj, hvor der vil være Campari cocktail kursus for alle til 100 kr.

Fredag den 17 maj fra kl. 16.00-18.00:
Kl. 16.00 slår fredagsbaren dørene op for snacks samt aperitif og Campari drinks til 80 kr.

Lørdag d. 18 maj fra kl. 13.00-18.00:
Lørdags chill out og Campari drinks til 80-125 kr.

Læs også: Unikt skovtårn: Her får du vild udsigt 140 meter over jordens overflade

Hvad: Negroni har 100 års fødselsdag
Hvor: Brønnum, August Bournonvilles Passage 1
Hvornår: Torsdag 9. maj – lørdag 18. maj

Weekenden i København: Så meget sker der i byen

Skrevet af: Camilla Lützhøft Stahlschmidt
Foto: PR
Foto: PR

Endnu en weekend spækket med spændende events venter lige om hjørnet. Her er vores tips til, hvad du kan lave i København.

Stor ølfestival

Der er højt skum og gyldne dråber i stride strømme, når Danske Ølentusiaster inviterer til Ølfestival i Lokomotivværkstedet.

Mere end 200 bryggerier står klar med smagsprøver, og til sammen medbringer de mere end 1.000 forskellige slags øl.

Læs mere i vores artikel her.

Hvad: Ølfestival
Hvor: Lokomotivværkstedet, Otto Busses Vej 5A, København SV
Hvornår: 23.-25. maj 2019
Hvor meget: 150 kr. torsdag og 175 kr. fredag og lørdag.

Foto: PR, Frida Gregersen

Festival fylder københavnske gader med teater

Teaterfestivalen CPH Stage er tilbage, og som sædvanlig er festivalprogrammet spækket med interessante forestillinger og events.

Du kan bl.a. komme med til oplæsninger, debatter, seminarer og fester, og der er alt fra moderne dans til klassisk scenekunst rundt omkring i byen.

Læs mere i vores artikel her.

Hvad: CPH Stage
Hvor: Flere steder i byen
Hvornår: Fra 23. maj til 1. juni

 

Foto: PR. Boutique Lize på Enghave Plads har skiftet navn til Elmo efter stor makeover.

Vesterbro-darling er åbnet i nye klæder

Efter en større makeover og udvidelse er Boutique Lize på Enghave Plads blevet til Elmo. En cocktailbar med snacks på menuen.

Tjek Elmo ud, hvis du vil drikke cocktails og møde nye mennesker i denne weekend.

Læs mere i vores artikel her.

Hvad: Elmo
Hvor: Enghave Plads 6, København V
Hvornår: Onsdag-torsdag kl. 16-01 og fredag-lørdag kl. 16-02

Fredagsrock med Suspekt

Også i denne uge er Tivoli klar med en stor koncert på Plænen. Denne gang er det Albertslund-drengene fra Suspekt, der står for showet.

Suspekt er et af Danmarks største hiphop-navne og har hits som “Kinky fætter” og “Sut den op fra slap” med i bagagen.

Vil du helt tæt på Suspekt, kan du købe billet til Plænens inner circle i forsalg her. Prisen er 175 kr. eksklusiv entré til Tivoli.

Entré til Tivoli koster 130 kr. frem til kl. 20. Herefter er prisen 200 kr. Koncerten begynder kl. 22.

Hvad: Fredagsrock med Suspekt
Hvor: Plænen, Tivoli, Vesterbrogade 3, København V
Hvornår: Fredag 24. maj kl. 22

Foto: PR-foto, Ole V. Wagner

Fortovsfest på Vesterbro

Der er fest for hele familien, når Enghave Plads i 12 timer er fuld af musik og aktiviteter.

På pladsen opstilles både scener og boder, og fra kl. 10 er der underholdning for ungerne. De kan bl.a. komme på skattejagt og opleve “Trolle og Tormods Opturs Børneshow”, og så er der skateboard-konkurrence og fortovsfodbold.

Dagen byder desuden på koncerter og loppemarked, og på pladsen vil man kunne købe mad og drikke.

Læs mere i vores artikel her.

Hvad: Fortovsfest
Hvor: Enghave Plads, København V
Hvornår: Lørdag 25. maj kl. 10-22
Hvor meget: Gratis

Italiensk comfort food på Il Buco

Søndag kan du mæske dig i god, italiensk comfort food, når Il Buco disker op med et festmåltid bestående af masser af antipasti, en kødret og dessert.

Her kan du sidde side om side med andre madglade ved langborde, når den ene servering afløses af den næste.

Hvis vejret er godt, indtages måltidet udendørs.

Læs mere og køb billet her.

Hvad: Comfort food på Il Buco
Hvor: Njalsgade 19C, København S
Hvornår: Søndag 26. maj kl. 14.30
Hvor meget: 595 kr. per person

 

For både børn og voksne: Så er der fortovsfest på Vesterbro

Skrevet af: Camilla Lützhøft Stahlschmidt
Foto: PR-foto, Ole V. Wagner
Foto: PR-foto, Ole V. Wagner

Der er fest for hele familien, når Enghave Plads i 12 timer er fuld af musik og aktiviteter.

I 2014 fandt en flok lokale på at holde en fortovsfest på Vesterbro, og da arrangementet viste sig at være en stor succes, blev de enige om at gøre det igen.

Således blev en tradition til, og nu er det atter tid til fest.

Lørdag 25. maj er både store og små inviteret, når der for sjette gang er fortovsfest på Enghave Plads.

På pladsen opstilles både scener og boder, og fra kl. 10 er der underholdning for ungerne. De kan bl.a. komme på skattejagt og opleve “Trolle og Tormods Opturs Børneshow”, og så er der skateboard-konkurrence og fortovsfodbold.

Læs også: Ny nicherestaurant: Serverer Sydamerikas yndlingshapsere på Vesterbro

Loppemarked og live-musik

Dagen byder desuden på loppemarked, og på pladsen vil man kunne købe mad og drikke.

For at skrue helt op for forårstemningen er der også sørget for masser af live-musik. Faktisk vil der i løbet af dagen være hele 50 koncerter med nye, danske musikere.

Fortovsfesten varer helt til kl. 22, og der er gratis adgang.

Se hele programmet her.

Hvad: Fortovsfest
Hvor: Enghave Plads, København V
Hvornår: Lørdag 25. maj kl. 10-22
Hvor meget: Gratis

Læs også: Guide: Her er fem af de bedste takeaway steder på Vesterbro

Cocktails og flæskesvær: Vesterbro-darling genåbner i større lokaler

Skrevet af: Camilla Lützhøft Stahlschmidt
Foto: PR. Boutique Lize på Enghave Plads har skiftet navn til Elmo efter stor makeover.
Foto: PR. Boutique Lize på Enghave Plads har skiftet navn til Elmo efter stor makeover.

Da Mike Hede og Henrik Knareberg for lidt over 15 år siden luftede planerne om at åbne en cocktailbar på Enghave Plads, blev der grinet af dem.

En cocktailbar SÅ langt ude på Vesterbro? Det gad folk da ikke, lød det.

Men da Boutique Lize slog dørene op i 2003 væltede det ind med lokale folk i festhumør, og på kort tid bredte hypen sig til resten af byen, og københavnere i hobetal valfartede til det populære hjørne på Vesterbro.

Siden da har baren været propfyldt weekend efter weekend.

Som årene er gået, har de mange fester sat sine spor på barens interiør, og i slutningen af 2018 blev det således besluttet, at gode gamle Lize trængte til en makeover.

Foto: PR

Sig goddag til Elmo

I seks måneder har baren været lukket, mens der er blevet arbejdet på højtryk, og nu er der endelig gang i festen igen.

Men meget har ændret sig på adressen.

Boutique Lize har skiftet navn til Elmo, og baren er vokset – både i stueplan og under jorden, hvor kælderen er taget i brug.

Læs også: Tag bobler med på picnic: Nyhavn får ny champagnebar med skarpe priser

Selve bardisken er blevet flyttet, og det er blevet nemmere at falde i snak med andre gæster, når man sidder og slubrer drinks.

En del af det nye interiør hos Elmo er nemlig en række båse med borde og bænke, som er hævet over gulvet, så alle er i øjenhøjde med hinanden – lige meget om man står eller sidder.

“Det har været vigtigt for at bygge båsene, fordi vi gerne vil have, at alle på Elmo kan se hinanden i øjnene og snakke sammen. Det skal ikke være så fancy,” forklarer ejeren Mike Hede.

Foto: PR

Cocktails og snacks på menuen

Også menukortet har fået en makeover, så der nu også er noget til de knurrende maver.

“Vi vil gerne tilbyde noget god snackmad, som man nyde, mens man drikker rosé i baren,” lyder det fra Mike Hede, der forklarer, at Elmos menukort bl.a. byder på hjemmelavede flæskesvær, mac and cheese, kimchi og svampetoast til den lille sult.

Læs også: Flyvende drinks: Ølbar i Københavns Lufthavn nomineret til verdens bedste

Cocktailkortet har ligeledes fået en opgradering og er nu et miks af klassikere og nyfortolkninger.

Du kan for eksempel bestille en klassisk Aperol Spritz eller kaste dig ud i en Aperol Sour bestående af Aperol, æggehvider og citron i stedet. Eller du kan vælge en Thai Treat med bl.a. basilikum, gin og ananas.

Cocktailpriserne ligger mellem 89 og 95 kr., mens snacks koster mellem 35 og 65 kr.

Elmo holder åbent onsdag, tordag, fredag og lørdag.

Se mere på Facebook.

Hvad: Elmo
Hvor: Enghave Plads 6, København V
Hvornår: Onsdag-torsdag kl. 16-01 og fredag-lørdag kl. 16-02

Læs også: Gode tips: Disse nye cocktailbarer i København bør du kende