Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Nej til gigantisk projekt: 280 meter højt tårn i Nordhavn får afslag

Af Redaktionen
Fotoillustration: BIG Group
Fotoillustration: BIG Group

Det storstilede byggeri H.C. Andersen Adventure Tower bliver ikke til noget.

Planen var, at man ville bygge tt 280 meter højt tårn i Nordhavn til 7,5 milliarder kroner med forlystelsespark, boliger, erhverv og park.

Men på et møde mandag i Teknik- og Miljøudvalget i Københavns Kommune har et flertal givet bygherren bag højhusbyggeriet H.C. Andersen Adventure Tower afslag på anmodningen om at igangsætte arbejdet.

I en pressemeddelelse skriver kommunen;

“Jeg kan ligesom så mange andre københavnere ikke se idéen i at opføre en privat bygherrers prestigeprojekt i vores by.

Med 280 meter vil det blive det absolut højeste tårn i Øresundsregionen, og det skal ikke stå som en kolos i København, så vi alle, uanset hvor vi er, kan se det, og mange vil leve i skyggen af det.

København er ikke New York, og det er faktisk positivt. Vi kan godt have nogle høje bygninger, hvor det giver mening, men der er ingen grund til at bygge højt alene for højdens skyld,” siger teknik- og miljøborgmester Karina Vestergård Madsen.

Nordhavn er blevet et VIP-projekt

Hun mener ikke, at projektet har gang på jord i København.

“Første del af Nordhavn er desværre blevet et VIP-projekt med dyre ejerboliger og dyre private lejeboliger. Samtidig er området nærmest kemisk renset for grønne områder.

Den fejl skal vi ikke gentage med Ydre Nordhavn. Det område skal laves med fokus på den almindelige københavnere og grønne områder. Ikke rigmandsboliger og en forlystelsespark for turister,” siger Karina Vestergård Madsen.

Ifølge TV2 Lorry lå der en betinget købsaftale med By & Havn. Den falder dog til jorden nu, tyder alt på.

Del artikel

Andre læser også