Alt for lækkert: Plantebaseret isbutik har åbnet ny shop midt i København
Hvis der er noget, vejret kalder på – så er det en lækker is.
Og hvorfor ikke kombinere det med en lille cookie eller to?
Nicecream har netop åbnet deres femte shop i København, og de har selvfølgelig taget deres legendariske cookie sandwich med.
Perfekt sommersnack
Hvad gør man, når man har lyst til både kage og is?
Man spiser naturligvis cookie sandwich fra Nicecream.
De har netop åbnet deres femte shop med plantebaseret og økologisk is og snacks, og den har fået en flot lokation ved Torvehallerne.
Her er masser af god is at vælge imellem, men skal det være lidt ekstra, så skal du prøve deres vilde isdessert med både kage og is.
En cookie sandwich koster 55 kroner med 1 kugle is og 68 kroner for 2.
Torvehallerne har åbent mandag-fredag fra kl. 10-19 og kl. 10-18 i weekenden.
Hvad: Nicecream er åbnet i Torvehallerne
Hvor: Torvehallerne, København
Hvornår: Åben mandag-fredag fra kl. 10-19 og kl. 10-18 i weekenden