Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Spis i dag

På hjemmebane: Foredrag med Nikolaj Kirk fra ”Nak & Æd” i København

Af Mathilde Mågård Hansen
Foto PR
Foto PR

Mangler du også at få de sidste julegaver i hus, så er her en god ide.

Du kan nemlig allerede nu købe billetter til et af de populære foredrag med Nikolaj Kirk fra Nak & Æd.

Denne gang kan du opleve ham på scenen på Scandic Sluseholmen, men skynd dig at sikre dine billetter – de bliver normalt revet væk.

Foredraget ”Nak & Æd” med Nikolaj Kirk

Nikolaj Kirk blev for alvor et kendt ansigt i Danmark, efter han medvirkede i TV-programmer som Mad i kassen, Go’ morgen Danmark – og ikke mindst det populære livsstilsprogram Nak & Æd om jagt og natur, som han laver i samarbejde med Jørgen Skouboe Møller.

Gastronomi er Nikolaj Kirks helt store passion, som han har skrevet flere bøger om og modtaget adskillige priser for.

I forlængelse af passionen for gastronomi søger Nikolaj Kirk konstant efter nye teknikker rundt omkring i verden, som kan inspirere ham til nye retter.

Inspirationen kommer ofte fra de mange små lokalsamfund, hvor han får lov til at være en del af kulturen for en stund for at kunne lære nye teknikker.

Når Nikolaj Kirk laver mad, så er det vigtigste for ham de mange grundteknikker, der ligger bag hver enkel råvare.

Alle råvarer er ligeværdige ifølge Nikolaj Kirk – hvad end det er en dansk kartoffel eller en dyr trøffel.

Arkivfoto

Hvad kan du opleve?

Til foredraget med Nikolaj Kirk vil han blandt andet fortælle om, hvordan han får inspiration til at arbejde kreativt med naturstoffet på TV.

Hvorfor hedder programmet Nak & Æd?

Smager en husmår godt?

Han vil desuden fortælle om, hvordan han arbejder med programmet Nak & Æd, om hans holdninger til jagt og om vildtet, han går efter i de nye programmer.

Derudover får du også svar på hvor Nikolaj får sin inspirationen fra og udfordringerne med at lave mad og TV ude i ”bushen”.

Sidst men ikke mindst sluttes aftenen af med en omgang Q&A, hvor Nikolaj overrækker mikrofonen til publikum, der for mulighed for at stille spørgsmål om alt fra Nikolajs karriere til hans bogudgivelser.

Hvad: Nikolaj Kirk
Hvor: Scandic Sluseholmen, Molestien 11, 2450 København SV
Hvor meget: Billetprisen er 259 kroner + gebyr
Hvornår: 30. marts 2021
Hvordan: Køb billet lige her

Bange for at misse nyt om Kbh? Meld dig til MigOgKbhs nyhedsbrev. Kommer hver fredag. Vi lover, det er godt.
Altid nyheder på MigOgKbh Facebook. Lækre billeder på vores Instagram

Del artikel

Andre læser også