Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Nyrenoverede Elmegade: Lægger asfalt til Nørrebros hyggeligste julemarked

Af Kaspar Mørk Arianto
Foto: Pexels.com
Foto: Pexels.com

Elmegade på Nørrebro er en af vores yndlingsgader, og i starten af november blev en lang og sej renoveringsproces afsluttet med en kæmpe åbningsfest.

Her fejrede man den ikoniske, lille gades nyanlagte asfalt, afstribning og nye, brede cykelstier.

Nørrebros hyggeligste

Lørdag den 8. december anbefaler vi dog, at du stiller cyklen enten ved Sankt Hans Torv eller Nørrebrogade, før du begynder gåturen gennem Elmegade.

Intet mindre end 11.000 mennesker har nemlig på Facebook klikket sig ”interesserede” i årets store julemarked, som arrangørerne selv kalder for Nørrebros hyggeligste.

Julestemning på asfalten

Her vil gadens mange butikker og massevis af små boder ude på asfalten være med til at skabe julestemning à la 2200.

Markedet er målrettet alle aldre, og foruden gode shoppemuligheder kan du glæde dig til tonerne af julemusik og sprøde, bløde, søde og våde sager målrettet gavesækken… nej, mavesækken!

Hvad: Elmegades julemarked 2018
Hvor: Elmegade på Nørrebro mellem Sankt Hans Torv og Nørrebrogade
Hvornår: Lørdag d. 8. december kl. 10-17
Hvor meget: Gratis entré.
Hvordan: Mere info på Facebook.

Del artikel

Andre læser også