Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Spis i dag

Gourmet-bageri: Tidligere Noma-kok har slået dørene op på Nørrebro

Af Mathilde Mågård Hansen
Citrus- og chokolade snegl og tebirkes fra Benji. Foto Mathilde Mågård Hansen
Citrus- og chokolade snegl og tebirkes fra Benji. Foto Mathilde Mågård Hansen

Er du glad for lækker mad og folk, der brænder for deres værk – så skal du en tur forbi Fælledvej på Nørrebro.

Her popper nemlig flere og flere små steder op, og for en uges tid siden slog byens nyeste luksusbageri, Benji, dørene op.

På den anden side af disken finder du indehaver Rasmus Kristensen, som bl.a. har en fortid hos Noma og generelt bare en kæmpe forkærlighed for råvarer af høj kvalitet.

Foto Mathilde Mågård Hansen

Godt bagværk, der holder

MigogKbh var forbi Benji en uges tid efter første åbningsdag, som egentlig var forløbet rimeligt roligt.

”Jeg er ikke så meget til at ’hype’ noget, før det er her.

Men nu er vi åbnet, og så kan jeg godt stå med bagværket i hånden og sige, at det vi laver er rigtig godt,” fortæller han i det lille bageri.

Småt, det er udvalget i bageriet også, men planen er, at det skal udvides på sigt.

”Det er jo gået meget hurtigt med at komme i gang, men jeg vil være 100% tilfreds med det, vi laver, og derfor har vi heller ingen croissant for eksempel, for den sidder ikke i skabet endnu.”

Rasmus har været hos noma i to år, og når han fortæller om bagværket, er det tydeligt, at standarden er flyttet med til Nørrebro.

Til deres tebirkes bruger de nemlig økologiske ristede mandler, og til spandauren er det en helt særlig vanilje.

Og ja, det kan altså godt betale sig at satse højt kan vi konstatere efter, vi har smagt på sagerne.

Rabarber- og rosetærte fra Benji. Foto Mathilde Mågård Hansen

Højt niveau hele vejen rundt

Det høje niveau er faktisk rimelig gennemtrægende i alt, hvad de gør hos Benji.

Navnet stammer desuden fra Rasmus’ egen søn, der har fået navnet, Benjamin.

“Vi laver en god filterkaffe med mælk til men ingen cappuccino eller sådan noget.

Coffee Collective ligger lige rundt om hjørnet, og de kan deres stof, så der er ingen grund til, jeg begynder at konkurrere med dem,” fortæller Rasmus.

I samme årsag har Benji også kun åbent torsdag til søndag fra kl. 7 om morgenen.

Udvalget i det lille bageri er ikke kæmpe stort, men der går meget tid til forberedelse, og derfor blev det et helt naturligt valg.

“Vi bruger en hel dag på prep, og skulle vi ikke arbejde 120 timer om ugen, så blev det sådan her.

I vores branche kan man ikke konkurrere på løn, men man kan sørge for at give sine medarbejdere nogle ordentlige arbejdsforhold.”

Og det er absolut en strategi, som MigogKbh gerne vil støtte op om, og når bagværket smager så godt – så venter vi altså gerne en dag eller to.

Hvad: Benji
Hvor: Fælledvej 23, 2200 København N
Hvornår: Åbent torsdag-lørdag kl. 7-18 og søndag kl. 7-16
Hvor meget: Surdejsboller til 13 kr. og den allerede populære spandauer til 34 kr.

Del artikel

Andre læser også