Nordens førende Facebook-bureau: Nu åbner de deres første kontor i København


Kender du det mindste til markedsføring på Facebook og Instagram, ved du sikkert også hvem Ingager er.
Det digitale kommunikationsbureau er baseret i Stockholm og Berlin og har på kun 9 år udviklet sig til at være Nordens førende Facebook-bureau.
Sådan en udvikling går ikke ubemærket hen og i 2017 valgte Egmont Publishing at købe sig ind hos Ingager – for sidenhen at blive majoritetsejer.
Nordens ledende Facebook-bureau sammen med Nordens førende forlagsvirksomhed må siges at være et match made in heaven, og resultaterne er også derefter.
Ingager har i 2019 haft sit bedste år hidtil med en omsætning, der er steget med 30 procent til godt 120 millioner sammenlignet med 2018, og 2020 ser heller ikke værst ud.
Kommet godt fra start
”På trods af corona-pandemien er vi kommet godt fra start i 2020,” fortæller Jimmy Jakobsson, stifter og administrerende direktør for Ingager.
”Tilstrømningen af nye kunder er stabil, og der er samtidig et stærkt fokus på at pleje og udvikle de eksisterende kundeforhold.”
Den positive udvikling muliggjorde det næste naturlige skridt for virksomheden med svensk-danske rødder: Åbningen af deres første kontor i København.
Ingager slog dørene op til deres første danske kontor på Strødamvej 46 i København for kun en måned siden, og selvom kaffemaskinen og planterne er på plads, mangler de stadig dygtige folk til at fylde kontorpladserne.

På jagt efter nye medarbejdere
Konkret er bureauet på jagt efter flere lokalt ansatte med kommerciel og digital forståelse for annoncering på sociale medier.
De nytilkomne vil blive en del af en familie på 70 ansatte fordelt på kontorer i Stockholm og Berlin og få mulighed for at samarbejde med store brands som bl.a. BMW og American Express.
”Efterspørgslen efter digitale kommunikations- og marketingtjenester på Facebook og Instagram har aldrig været større.
Vi har de værktøjer og avanceret ekspertise, der kræves for at skabe målbare resultater for vores kunder uanset det geografiske marked.
Derfor ser vi gode muligheder for at fortsætte med at vokse og udvikle bureauet,” siger Jimmy Jakobsson afslutningsvis.
Læs mere om Ingager og karrieremuligheder i virksomheden her.