Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Luksus for millioner: Nordens største ur- og smykke-event indtager København

Af Camilla Lützhøft Stahlschmidt
Foto: PR, Klarlund
Foto: PR, Klarlund

Lige om lidt kommer Øksnehallen til at funkle og glimte, som det sjældent er set før.

Den danske ur- og smykkevirksomhed Klarlund holder nemlig 75-års jubilæumsfest i udstillingsbygningen på Vesterbro, og her kan du komme med til Nordens største ur- og smykkebegivenhed.

Når fejringen finder sted 13. november, er alle velkomne, og der vil være masser af eksklusive produkter at kigge på.

Du kan sikre dig en billet lige her, hvor du også vælger, hvornår du vil ankomme.

Billetprisen er 150 kroner, og arrangementet kan besøges i tidsrummet 10.00-12.30, 12.30-15.00 og 15.00-17.30.

Prøv drømmeuret

Går du rundt og drømmer om, at et Rolex-ur skal pynte på dit håndled, har du denne dag chancen for at prøve et af de eftertragtede samleobjekter.

Til det store event vil en lang række ur- og smykkebrands være repræsenteret, og selv om du er samler, kender eller hardcore ur-nørd, vil du helt sikkert finde noget, du ikke har set før.

Blandt de mange brands, som kan opleves til jubilæumsarrangementet, er Hublot, Rolex, Vacheron Constantin, Omega, IWC Schaffhausen og TAG Heuer.

Til Klarlunds store event er der ikke bare mulighed for at kigge på og prøve de dyre sager. Har du planer om at erhverve dig et eksklusivt smykke eller investere i et unikt ur, er der også mulighed for det.

Oplev urmagernes imponerende arbejde

Udover at du i Øksnehallen kan opleve en verden af eksklusivitet, vil du også få muligheden for at gøre dig klogere på urets opbygning.

Klarlunds urmagere står nemlig klar til at vise dig en detaljeret gennemgang af uret, dets komponenter samt selve opbygningen af uret.

Det er altså en unik mulighed for at se det imponerende præcisionsarbejde, urmagere udfører, når et armbåndsur bliver skilt ad og samlet igen.

Desuden vil den kendte ur-entusiast Kristian Haagen sørge for at give dig et indblik i flere af Klarlunds brands historie og helt særlige ure, når han på scenen interviewer eksperterne.

Hvis du har planer om at shoppe, når du besøger det store arrangement, kan du spendere alt fra 10.000 kroner til flere millioner, for der er smykker og ure i flere prisklasser.

Klarlund stiller op med deres Pre-Loved Collection, så det er muligt at erhverve sig brugte ure fra både klassiske, udgåede og særlige kollektioner fra mange forskellige eksklusive urbands.

Vær med til at fejre Klarlund

Der er i den grad tale om en festdag, når Klarlund skal fejres, og som det hører sig til ved fester, kan man forsyne sig med cocktails i baren eller tage en kop kaffe, når man trænger til et lille hvil og en sludder med de andre smykke- og ur-entusiaster.

Hos Klarlund glæder de sig til at markere, at det er 75 år siden, at virksomheden blev grundlagt på Vesterbrogade her i København.

Det var Povl Klarlund, der grundlagde Klarlund i 1947, og i begyndelsen var det især salget af smykker, der havde stor betydning for forretningen, men i 1955 overtog virksomheden forhandlingen af Rolex og har siden da opbygget en portefølje af verdens førende urmærker.

I 1969 åbnede Klarlunds ikoniske forretning på Strøget, hvor den stadig ligger i dag.

Klarlund har i mange år afholdt deres udstilling EXPO på Børsen, men nu, hvor de fejrer 75 år i ur- og smykkebranchen, skal festen altså holdes i Øksnehallen, hvor der er plads til mange gæster.

Læs mere om Klarlunds 75-års jubilæumsfest og køb billet lige her.

Hvad: Klarlunds 75-års jubilæumsfest
Hvor: Øksnehallen, Halmtorvet 11, København V
Hvornår: Søndag 13. november 2022

Del artikel

Andre læser også