Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Gensynsglæde: Nordisk Film Biografer genåbner med ”Retfærdighedens Ryttere”

Af Camilla Lützhøft Stahlschmidt
Foto PR
Foto PR

Var du en af dem, der ikke nåede at opleve storfilmen “Retfærdighedens Ryttere”, før Danmark (igen) blev lukket ned?

Og har du været blandt dem, der siden har opdateret Blockbuster jævnligt for at finde ud af, hvornår dælen du kunne se – eller gense – den online?

Nu er der en god forklaring på den lange ventetid.

Nordisk Film Biografer har nemlig offentliggjort, at de ved den kommende genåbning i maj har inviteret “Retfærdighedens Ryttere” med i salen.

Dermed får du altså igen muligheden for at opleve en af de mest omtalte danske film fra biografsædet – og  med varme popcorn i favnen.

458.000 solgte billetter på få uger

“Retfærdighedens Ryttere” fik premiere tilbage i november og blev på ganske kort tid noget af an anmelder-darling samt en overvældende biografsucces i et år, hvor biograferne ellers var hårdt ramt.

Hele 458.000 billetter nåede Anders Thomas Jensens film at sælge på få uger, inden biograferne lukkede ned.

Nu får filmen lov til at fortsætte sit imponerende momentum, og publikum kan se eller gense den stjernespækkede danske action-komedie, når biograferne igen slår dørene op den 6. maj.

I filmen spiller Mads Mikkelsen militærmanden Markus, som drager hjem fra krig for at tage sig af sin teenagedatter, da hans kone dør i en tragisk togulykke.

Til stede under ulykken er matematiknørden Otto (Nikolaj Lie Kaas), der mener, at det muligvis ikke var en ulykke, men at der derimod ligger en større konspiration bag.

Sammen med sine to spøjse venner, Lennart (Lars Brygmann) og Emmenthaler (Nicolas Bro), opsøger de Markus, hvilket sætter gang i en hævntørstig jagt på retfærdighed.

Nordisk Film Biografer forventes at genåbne 6. maj 2021.

Del artikel

Andre læser også