MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

For alle julekalender-eksperter: Tag vennerne med til nostalgisk julebanko midt i København

Af Mathilde Mågård Hansen

Er du ekspert i Nissebanden, Jullerup Færgeby, Tinka og Pyrus?

Så har vi fundet det mest perfekte event til dig.

På lørdag afholder Nationalmuseet nemlig storslået julekalenderbanko – og du kan stadig nå at komme med!

Alle dem du kender

Julen står snart for døren, men hvor godt kender du egentlig TV-julekalenderens historie?

Det kan du nu få testet.

På lørdag kan du tage hele familien eller vennerne med under armen og dyste om juletraditionen, der samler og følger os fra lige barn til voksen.

Julekalenderbanko koster 40 kr. for 2 bankoplader inkl. kaffe og kage, samt en entrebillet á 100 kr. til museet (medmindre du er NATKLUB-medlem, så er entreen inkluderet i dit medlemskab).

NATKLUB-medlemmer får desuden en ekstra plade.

Bestil gerne dine plader i forvejen, mens entrebilletten kan sagtens købes i døren på dagen.

Billetten giver også adgang til resten af museet.

Bemærk, at du skal have et gyldigt Coronapas (test, immunitet eller vaccine) med, når du besøger Nationalmuseet fra d. 12. november 2021.

Hvad: Julekalenderbanko på Nationalmuseet
Hvor: Ny Vestergade 10, 1471 København K
Hvornår: Lørdag d. 20. november fra kl. 13-14.30
Hvor meget: 40 kr. for 2 bankoplader, samt en entrebillet á 100 kr. til museet (medmindre du er NATKLUB-medlem, så er entreen inkluderet i dit medlemskab
Hvordan: Køb billet her