MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

Ikke flere forsinkelser: Nu åbner nyt museum endelig

Af Camilla Lützhøft Stahlschmidt
Foto: PR
Foto: PR

Husker du det gamle Post & Telemuseum, der lå i Købmagergade?

Her kunne man gå på opdagelse i mange års kommunikationshistorie og gamle genstande som telegrafer, omstillingscentraler og Danmarks største frimærkesamling.

Men museet voksede sig ud af lokalerne i 2015, og siden da har det været planen, at københavnere og turister skulle kunne besøge et nyt kommunikationsmuseum på Østerbro i stedet.

Projektet har dog været ramt af forsinkelser af flere omgange, men nu er der endelig udsigt til åbningen af Enigma, som kommer til at finde sted senere denne måned.

Åbningsdatoen klar

Lørdag 25. februar klokken 14 sker det.

Enigma åbner i den smukke, gamle posthusbygning på Øster Allé, lige ved Trianglen på Østerbro.

At det netop er denne bygning, der nu skal huse museet, er selvfølgelig ikke tilfældigt, for her har posten været i fokus i 100 år.

Enigma bliver hele Danmarks kommunikationsmuseum, og her opbevares nationale samlinger inden for post og tele.

Nogle af genstandene på museet kan dateres helt tilbage til 1624.

Det kan du glæde dig til

Når museet åbner, vil man kunne gå på opdagelse i flere forskellige udstillingsområder, lige som museet får et stort børneområde.

Udstillingsområderne er skabt til at inddrage museets gæster, som også vil få rig mulighed for at snakke med stedets eksperter, der ved alverdens ting om såvel gamle som nye kommunikationsmidler.

På Enigma kan man også besøge et sjovt makerspace, der fungerer som et digitalt sløjdlokale, som kan bruges af museets besøgende.

Og man kan endda også få et nostalgisk møde med den pensionerede telefontjeneste Frk. Klokken.

Enigma får sit eget spise sted, Restaurant Post, som åbner i huset i løbet af foråret.

Se mere på enigma.dk.

Hvad: Enigma
Hvor: Øster Allé 3, København Ø
Hvornår: Åbner 25. februar 2023

Del artikel

Andre læser også