MigogKbh Nyt 👋

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.📆💎
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh. 🍣🎺
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.💰👌

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Nu åbner teatrene igen: 4 forestillinger vi skal se

Af Camilla Lützhøft Stahlschmidt
Oplev Maria Lucia i forestillingen
Oplev Maria Lucia i forestillingen "Waitress". Foto: PR, Det Ny Teater

Endelig er det blevet teatrenes tur til at invitere publikum indenfor igen efter en lang og kedelig coronanedlukning.

Fra 6. maj er der atter forestillinger på byens scener. MigogKbh glæder sig især til at opleve disse fire.

Foto: PR, Folketeatret

Sommer i Tyrol

På Folketeatret tager de sig kærligt af den kendte og elskede operette “Sommer i Tyrol”, som mange nok især kender fra filmen med Dirch Passer i rollen som overtjeneren Leopold.

På scenen er det denne gang Pelle Emil Hebsgaard, Karsten Jansfort, Søren Hauch-Fausbøll, Meike Bahnsen, Søren Malling m.fl., der tager publikum med til alperne, hvor amorinerne flyver forvildede rundt.

Vi glæder os til at høre klassikere som “Ja, ja, ja – nu kommer jeg” og “Man kan jo ikke gøre for at man har charme”, mens overtjener Leopold endnu en gang forelsker sig i værtinden Josepha på Den Hvide Hest.

Læs mere om “Sommer i Tyrol” og køb billet her.

Hvad: Sommer i Tyrol
Hvor: Folketeatret
Hvornår: 11.-22. maj 2021

Foto: PR, Det Kongelige Teater

Hobbitten

Det Kongelige Teater har indtaget Dyrehaven nord for byen, for nu skal Ulvedalene forvandles til Midgård.

Her får vi Tolkiens berømte fortælling om hobbitten Bilbo Sækker under åben himmel, og der er både heste, halsbrækkende stunts og special effects at glæde sig til.

Signe Egholm Olsen spiller rollen som Bilbo, og blandt de øvrige medvirkende er Jens Jørn Spottag og Kasper Leisner.

Læs mere om “Hobbitten” og køb billet her.

Hvad: Hobbitten
Hvor: Ulvedalene i Dyrehaven
Hvornår: 21. maj til 3. juli 2021

Foto: PR, Det Ny Teater

Waitress

Det Ny Teater er klar med en hyldest til livet og kærligheden, når Maria Lucia Heiberg Rosenberg kan opleves i rollen som servitricen Jenna i forestillingen “Waitress”.

Her er tale om en ægte feel-good-musical, som nu får skandinavienspremiere efter at have været forbi både Broadway og Londons West End.

Læs mere om “Waitress” og køb billet her.

Hvad: Waitress
Hvor: Det Ny Teater
Hvornår: 6.-22. maj 2021

Foto: PR, Aveny-T

Mit navn er Greta

På Aveny-T er der klimakrise på programmet, og Greta Thunberg er omdrejningspunkt i “Mit navn er Greta”.

Forestillingen handler om pigen Clara, hvis sit største idol er Greta Thunberg, og her får vi fortalt en historie om ungt oprør og kampen for at forandre verden.

Læs mere om “Mit navn er Greta” her.

Hvad: Mit navn er Greta
Hvor: Aveny-T
Hvornår: 6.-20. maj 2021