MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

Kendt for deres pasta: Nu åbner bornholmsk købmand i København

Af Mathilde Mågård Hansen
Foto PR
Foto PR

Savner du en tur til solskinsøen?

Så er det heldigvis ikke værre, end man kan hoppe ombord på Bornholmerfærgen.

Nu kan du dog gøre rejsen en smule kortere, for der er netop åbnet et nyt torvestade hos Torvehallerne, som giver dig alt det bedste fra Bornholm.

Lige fra mel fra Pastariget, sennep fra Lehnsgaard og Bornholmske Kiks fra Johannes Dam & Søn.

Den bornholmske ambassade

Det er nok ikke et helt skævt kælenavn for Københavns helt nye bornholmske købmand, der åbnede i dag.

“Den Bornholmske Kjömmajn” (som det officielle navn er) samarbejder nemlig blandt andre med Svaneke Slagteren, Den Bornholmske Gårdbutik, Bornholmerslagteren, Mønstergaard, Hammershuslam og Hallegaard.

Foto PR

Bag staden står parret bag Pastariget i Svaneke, men nu indtager de altså storbyen.

I Torvehallerne vil de sælge diverse fødevarer fra Bornholm og gøre stadet til en slags “gastro-ambassade”, hvor alle med kærlighed til Bornholm kan mødes og få en snak eller deltage i mindre arrangementer med bornholmske vinkler.

Du kommer også til at kunne finde mejeriprodukter fra Bornholms Andelsmejeri, sild fra Christiansøpigens Sild og sennep fra Den Bornholmske Sennepsfabrik, så der bliver nok at glæde sig til.

Uanset om du er født på Bornholm eller bare elsker den hyggelige ø.

Der bliver smagsprøver, man kan møde producenterne bag varerne, møde tilflytterkonsulent Rune Holm, der fortæller om muligheder for job og bolig på Bornholm. 

Hvad: Den Bornholmske Kjömmajn
Hvor: Torvehallerne, København
Hvornår: Se Torvehallernes åbningstider her

Del artikel

Andre læser også