Streetfood, bingo og gratis øl: Nu tager populært madmarked hul på sæsonen

Man ved, at man er ved at gå de varmere tider i møde, når byens udendørskøkkener og -markeder begynder at åbne igen.
Siden åbningen i 2018 har Broens Street Food ved Inderhavnsbroen dannet rammen om en masse hyggelige stunder for tusindvis af glade københavnere og turister.
Og nu er det populære madmarked klar til at byde velkommen til endnu en sæson.
Vær med til at fejre åbningen
Broens Street Food skyder sæsonen i gang med en storslået åbningsweekend fra fredag 13. marts til og med søndag 15. marts.
Åbningen fejres med masser af mad og drikke samt musik og god stemning.
Læs også: Gratis øl og fed forårsstemning: Nu åbner Københavns største madmarked for sæsonen Åbningsweekenden byder på tre dage med musik, bingo, gratis Irish coffee, børnesjov og uddeling af 500 gratis øl.
Én ting er sikkert – det bliver en fest!
Yoga og sjov for børn
Både voksne og børn er velkomne, når Broens Street Food skyder sæsonen i gang.
Der er sørget for en række sjove aktiviteter for ungerne – heriblandt tegneværksted og bålhygge, og så kan man lave sin egen crêpe med lækre toppings.
For de voksne er der blandt andet morgenyoga, og en dj sørger for bløde toner og god stemning.
Alle madboderne holder selvfølgelig åbent, præcis som barerne, så der er rig mulighed for at få noget godt til smagsløgene og slukke tørsten med alt fra vin til spritz og lemonade.
PROGRAM FOR ÅBNINGSWEEKENDEN:
Fredag den 13. marts – Åbningsdag
16.00 – 18.00: Flying Couch øl-launch: Broens session IPA 50,-
17.00 – 21.00: DJ
19.00 – 20.30: Gratis drop-in bingo & irish coffee (1 pr. gæst til de 100 første)
Lørdag den 14. marts
12.00 – 15.00 Tegnehjørne for børn: tegn & farvelæg
12.00 – 15.00 Bålhygge & s’mores
13.00 – 16.00 Gratis crêpe factory for børn: lav din egen crêpe med lækre toppings
16.00 – 19.00 Husets vine på glas – 50,- per. glas i Wine, Bubbles & Spritz Bar
16.00 – 21.00: DJ
Søndag den 15. marts
10.30 – 11.30 Morgenyoga på kajen
12.00 – 15.00 Tegnehjørne for børn: tegn & farvelæg
12.00 – 15.00 Bålhygge & s’mores
14.00 – indtil udsolgt: 500 gratis søndags pilsnere fra Carlsberg
Den unikke placering for enden af Inderhavnsboren mellem Christianshavn og Nyhavn gør Broens Street Food til et attraktivt sted at mødes.
Her kan du nyde udsigten over vandet og fange en smuk solnedgang i hjertet af Københavns Havn.
Der er masser af borde og bænke, hvor du kan sidde og spise streetfood.
Gå på opdagelse blandt alle madboder og barer her.
Hvad: Sæsonstart hos Broens Street Food
Hvor: Strandgade 95, København K
Hvornår: Fredag 13. marts til søndag 15. marts 2026