Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Spis i dag

Tidligere vinder af Danmarks bedste street food: Nu åbner ny indisk restaurant midt i København 

Af Mathilde Mågård Hansen
Foto PR
Foto PR

Historien om de første traditionelle indiske madboder i Indien, Dhabas, kan spoles 500 år tilbage i tiden. 

Oprindeligt blev de skabt for at servere friske og lokale retter til rejsende på de yderst benyttede og travle veje, men senere kom Dhabas til storbyerne. 

I dag spiser millioner af mennesker i dem.

Drømmer du om at gøre det samme i København, så er det god timing.

For netop i dag åbner der en ny indisk restaurant i hjertet af København med lige netop det koncept.

Overtager kendte lokaler

Forestil dig en madbod bygget af mudder eller en simpel vogn, hvor en loftsventilator snurrer langsomt rundt – uanset årstiden. Og ved indgangen sidder en cashier. 

Væggene er prydet med Bollywood plakater og et væld af familieportrætter. 

Maden er typisk tapasagtige småretter. 

Alt er hjemmelavet. Og utroligt billigt. 

Det er en del af madkulturen, at man bestiller maden til hele bordet samtidigt. Her er ikke noget, der hedder forret, hovedret og dessert. 

Al maden serveres på én gang, og alle er lige ved bordet – og nyder maden på lige fod. 

Folkene bag den nye restaurant Dhaba Kitchen glæder sig til at vise konceptet frem på dansk jord, og i dag flytter de ind i en anden tidligere indisk perle, Gurus, lokaler på Jernbanegade 3 lige overfor Rådhuspladsen.

Foto PR

Ikke helt nyt

Det indiske køkken er ikke et nyt bekendtskab for grundlægger af Dhaba Kitchen, Enayatullah Safi.

Han har de sidste fem år arbejdet med indisk mad og kultur og har været på uttalig inspirations rejser til Indien. 

”Dhaba er min kærlighedserklæring til det indisk køkken. 

Til de mange krydderier og lokale traditioner, og jeg vil gerne vise verden alt det, indisk mad og madkultur kan. 

Maden er klassisk men er lavet med et tvist og i højere grad tilpasset dansk madkultur. 

Jeg håber, at de mange retter med deres varme krydderier, indbydende dufte, intense smage og fantastiske farver bringer et stykke af Indien til Danmark,” fortæller han.

Enayatullah Safi har i samarbejde med Lindhardt og Ringhof udgivet bogen Dhabawalla med 100 opskrifter fra Indien, som har været på bestsellerlisten. 

Dhaba Kitchen har de sidste fem år serveret indiske lækkerier i bl.a. Tivoli Food Hall, og i 2019 vandt de prisen som Danmarks bedste street food til European Street Food Awards på Vesterbro.

Læs mere om den nye restaurant og bestil bord her.

Hvad: Dhaba Kitchen
Hvor: Jernbanegade 3, 1608 København K
Hvornår: Åbner fredag d. 30. september

Del artikel

Andre læser også