Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Ændring i København: Nu bliver det dyrere at gå i svømmehallen

Af Camilla Lützhøft Stahlschmidt
Øbro-Hallen på Østerbro. Foto: Københavns Kommune
Øbro-Hallen på Østerbro. Foto: Københavns Kommune

Bruger du en eller flere af Københavns svømmehaller?

Så skal du snart have flere penge op af lommen, når du vil en tur i bassinet.

Det bliver nemlig dyrere at gå i svømmehallen i Københavns Kommune.

Det oplyser Kultur- og Fritidsudvalget i Københavns Kommune i en pressemeddelelse.

Prisstigningerne kommer som følge af besparelser på på kultur- og fritidsområdet, hvor der i alt skal spares 18,9 millioner kroner i 2024.

Stiger fem procent

Ifølge Kultur- og Fritidsudvalget er den økonomiske ubalance blandt andet opstået som en konsekvens af færre betalende gæster på svømmeområdet, hvor indtægterne er faldet, selvom svømmehallerne er populære.

Dette skyldes blandt andet, at flere svømmer i regi af foreninger, samt billigere adgang for borgere i ydertimer.

Billetpriserne i de københavnske svømmehaller stiger fem procent.

Det vil sige, at en almindelig voksenbillet stiger fra 52 til 55 kroner og et årskort for pensionister og studerende stiger med 27 kroner fra 533 til 560 kroner.

Del artikel

Andre læser også