Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Kun få undtagelser: Nu bliver det gratis at tage cyklen med i bussen

Af Camilla Lützhøft Stahlschmidt
Foto: Movia
Foto: Movia

Vidste du, at man gerne må tage sin cykel med i Movias busser?

Ikke alle er klar over det, men i juni måned 2021 lancerede Movia et 2-årigt forsøg, hvor det blev muligt for kunderne at tage deres cykel med på rejsen i alle Movias almindelige busser.

Forsøget har indtil videre vist positive resultater, og derfor er Movia nu klar til at gøre det gratis at have jernhesten med.

Antallet af cykler i busserne har dog været forholdsvis beskedent – muligvis fordi mange ikke kender til muligheden.

Derfor sætter Movia nu gang i en ny testfase, og det betyder, at man fra 1. juli 2022 kan tage cyklen med i alle almindelige busser og på alle lokaltogsstrækninger ganske gratis.

Ingen cykler i myldretiden

Der er dog fortsat få undtagelser, og de gælder her i hovedstaden, hvor der kan opstå udfordringer med pladsen i busserne.

Du må ikke tage din cykel med i bussen i myldretiden – og heller ikke natten til lørdag og natten til søndag.

I hver bus er der plads til enten to cykler, barnevogne eller kørestole.

Det er chaufføren, som afgør, om der er plads til at tage cyklen med, og din cykel skal være fastspændt i bussen.

I løbet af det næste år vil Movia fortsætte med at blive klogere på, hvordan det går med pladsen til alle kunder i bussen, når cyklen bliver gratis at få med.

Senest pr. 1. juli 2023 besluttes det om cykelmedtagning fortsætter med at være gratis i Movias busser.

Hvis du vil have din cykel med i bussen, skal du give tegn til chaufføren ved stoppestedet.

Del artikel

Andre læser også