Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Stinkende attraktion: Lige om lidt blomstrer penisblomsten i Botanisk Have igen

Af Camilla Lützhøft Stahlschmidt
Foto: PR
Foto: PR

Om ganske kort tid breder en særlig dunst sig i Botanisk Have, og selv om man ikke skulle tro det, får det folk til at strømme til drivhuset i den grønne oase.

Lugten kommer nemlig fra blomsten Amorphophallus titanum, der i folkemunde kaldes ligblomsten eller penisblomsten på grund af henholdsvis plantens brutale stank af lig og falloslignende udseende.

I naturen kan der gå op til 15 år mellem, at Amorphophallus titanum blomstrer, men her i København passer Botanisk Haves dygtige gartnere så godt på blomsten i Palmehusets beskyttende omgivelser, at den blomstrer hvert andet år.

En truet art

“Amorphophallus titanum stammer fra Sumatras tropiske lavlandsregnskove. Her er arten truet ligesom rigtig mange andre planter og dyr på grund af blandt andet skovrydning, der skal gøre plads til nye plantager med oliepalmer,” fortæller Louise Isager Ahl, botaniker og postdoc på Statens Naturhistoriske Museum, og tilføjer:

“Arbejdet med at passe Amorphophallus titanum og alle de andre arter vi har her i Botaniske Have, er derfor rigtig vigtig i forhold til bevaringen af verdens plantebiodiversitet for eftertiden.”

Det forventes, at blomsterstanden åbner sig på et eller andet tidspunkt i løbet af torsdag 12. maj eller en af dagene derefter.

Penisblomsten er mest kendt for sin kolossale blomsterstand og ikke mindst sin kraftige ådsellugt, der minder om råddent kød.

Den kraftige lugt lokker insekter til, og deres aktivitet i blomsterstanden fører måske til en bestøvning, og lykkes det bliver blomsterstanden besat med kirsebærstore, orangerøde bær, der kan blive til nye planter.

Læs mere og følg opdateringerne om den særlige blomst her.

Hvad: Penisblomsten blomstrer
Hvor: Palmehuset, Botanisk Have, København K
Hvornår: Forventes at ske i løbet af 12. maj eller dagene derefter

Del artikel

Andre læser også