Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Ugens tip: Nu blomstrer yndig rosenhave midt i København

Af Camilla Lützhøft Stahlschmidt
Rosenhaven i Kongens Have. Foto: Camilla Lützhøft Stahlschmidt
Rosenhaven i Kongens Have. Foto: Camilla Lützhøft Stahlschmidt

Endnu en sommermandag betyder endnu et sommerligt Ugens tip til København.

Denne gang viser MigogKbh-redaktionen vej til en blomstrende oase midt i byen, og lige nu er der særligt god grund til at besøge den.

Alle i København kender Konges Have, der med sin centrale placering er et populært sted at gå en tur i frokostpausen, mødes med vennerne til picnic eller slippe børnene løs på legepladsen.

Den store park har mange hyggelige kroge og fredelige steder, og et af dem er rosenhaven, der ligger ved siden af Rosenborg Slot.

Foto:

Står du på Kavalergangen (ja, det hedder stien altså!) i Kongens Have og kigger mod Rosenborg, skal du gå lige mod slottet og herefter højre om det, inden du svinger til venstre lige efter voldgraven.

Her træder du ind i den yndige rosenhave, som er delt ind i 29 kvadrater, og selv om den ikke ser ud, som den gjorde oprindeligt, da haven blev anlagt i 1606, er den stadig i renæssancestil.

Tag et hvil blandt blomsterne

Lige nu blomstrer mange af de smukke roser, og er du i nærheden, bør du derfor ikke tøve med at lægge vejen forbi og nyde synet af de sirligt passede bede.

Du kan enten blot slentre igennem rosenhaven. Det tager kun få minutter.

Eller du kan tage plads på en af bænkene, hvorfra der er udsyn over alle roserne og de mange lavendler, der også er særligt flotte lige nu.

Roserne er i flere smukke nuancer som mørkerød, sart lysegul og koral, og der er mange forskellige sorter.

Ved hvert bed står et lille skilt med rosens navn på, så du kan se, hvilken sort det er, og vi kan anbefale, at du blandt andet lægger mærke til den storblomstrende, gule Tivoli 150.

Du kan besøge rosenhaven i Kongens Haves åbningstid.

Udover indgangen ved voldgraven kan du komme ind i rosenhaven via den ene af de tre stier, der går fra porten på hjørnet af Sølvgade og Øster Voldgade.

Det er den sti længst til højre, du skal gå ad.

Hvad: Rosenhaven i Kongens Have
Hvor: Øster Voldgade 4A, København K

Del artikel

Andre læser også