Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Kendt for vilde techno-fester og frækt darkroom: Nu flytter de ind i Palads

Af Camilla Lützhøft Stahlschmidt
Foto: PR
Foto: PR

For et par uger siden kunne vi her på MigogKbh fortælle, at Københavns frækkeste natklub skulle lukke og slukke, men at folkene bag stedet bryggede på et nyt festkoncept.

I den forgangne weekend blev der for sidste gang festet på Ved Siden Af, og nu er sløret løftet for de nye planer.

Ved Siden Af lå på adressen Vesterbrogade 2B og var en ganske særlig natklub, der skilte sig ud fra mængden, for bag det diskrete ydre gemte sig en undergrundsnatklub med fotoforbud, technorytmer og darkroom – et mørkt rum, hvor alle gæster kunne gå på opdagelse for at udforske deres seksualitet og grænser.

Omkring konceptet Ved Siden Af opstod et helt særligt fællesskab, og på undergrundsklubben ønskede man især at give plads til transkønnede og homoseksuelle.

Kendte lokaler

Nu er natklubben på Vesterbrogade lukket, men det betyder ikke, at festen er slut.

Tværtimod fortsætter den på Den Anden Side, som er en ny natklub, der om lidt slår dørene op i en af Københavns mest ikoniske bygninger.

Ved Siden Af kommer til at ligge på Axel Torv 5, og hvis adressen lyder bekendt, er det, fordi lokalerne før har huset en lang række festlige steder.

Der er nemlig tale om kælderlokalerne under Palads.

Her lå i 70’erne, 80’erne og starten af 90’erne natklubben Daddy’s Dance Hall, hvor navne som Sex Pistols og Iggy Pop spillede i 1977, og siden hen har blandt andet klubberne Envy, Klubben, Nord, Panama og Medusa holdt til under den farverige bygning.

Hvordan Den Anden Side kommer til at se ud indenfor, og om stedets besøgende kan forvente en oplevelse i stil med den, man fik på Ved Siden Af, har ejerne endnu ikke afsløret.

Men det kan man jo udforske, hvis man har lyst, når den nye klub for første gang slår dørene op.

Den Anden Side åbner 4. november 2022.

Del artikel

Andre læser også