ANNONCE
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Fabelagtig udsigt: Nu kan du igen spise middag i Kulturtårnet

Af Camilla Lützhøft Stahlschmidt
Kulturtårnet på Knippelsbro. Foto: Jonas Bjørn
Kulturtårnet på Knippelsbro. Foto: Jonas Bjørn

De har gjort det før, og nu er de klar til at gøre det igen.

Nåede du ikke at få billetter til Kulturtårnets intime pop-up-middage, da det ikoniske tårn på Knippelsbro sidst blev forvandlet til en restaurant, er det nu, du skal slå til.

Dette efterår teamer Kulturtårnet op med The Caribbean Housewife, og for en stund agerer den unikke lokation plantebistro.

Her kan du spise i helt særlige omgivelser, og der er take om en helt unik oplevelse, som alle københavnere bør prøve!

God mad og godt selskab

Knippelsbro med de to brotårne blev opført i 1937 som en direkte vej fra Indre By til Christianshavn.

I 2017 flyttede Kulturtårnet ind i det ene brotårn, som siden da har lagt rammer til talks, radiobiografer, udstillinger, intimkoncerter og ikke mindst den årlige sommerrestaurant.

Når det gamle brotårn dette efterår danner rammen om de intime pop-up-middage, er det med udsøgt mad, nøje udvalgte naturvine, en fabelagtig udsigt og godt selskab.

Arrangementerne finder sted fredage i perioden 16. september til 16. december, og de foregår som fællesspisning, men er I en større gruppe på syv til otte personer, kan I få jeres egen etage.

Måltidet skydes i gang med en amuse bouche, og herefter serveres en menu bestående af tre retter.

The Caribbean Housewife, som står for maden, bestræber sig på at bruge sæsonens bedste økologiske råvarer, og menuen er parret med nøje udvalgte naturvine.

Vinene kommer primært fra naturvinsimportøren Rosforth & Rosforth under Knippelsbro.

Ønsker man at nyde alkoholfri drikkevarer til middagen, tilbydes lækre drinks fra Kombucha Time.

Eftertragtede pladser

Pop-up-middagene i Kulturtårnet plejer at være særdeles populære, og billetterne er derfor eftertragtede.

Det er altså en god idé at slå til hurtigt, hvis du vil sikre dig en plads i tårnet, når den gode mad serveres.

Prisen per person er 600 kroner plus billetgebyr, og du kan købe billetter LIGE HER.

Du kan læse mere om Kulturtårnet her og om The Caribbean Housewife her.

Hvad: Plantebistro med The Caribbean Housewife
Hvor: Kulturtårnet, Knippelsbro 2, København K
Hvornår: 16. september til 16. december 2022
Hvor meget: 600 kroner + gebyr
Hvordan: KØB BILLET HER

Del artikel