Lækre madsteder og goodiebags: Stor Grand Re-opening hos Tivoli Food Hall


Gud, hvor har vi glædet os til denne dag.
I hvert fald alle os som er glade for gode drinks, lækker mad og festlig stemning.
I morgen genåbner Tivoli Food Hall nemlig, og det skal selvfølgelig fejres med manér!

Tre dage med genåbning – og goodiebags
Det kan næsten ikke beskrives hvor meget, vi har savnet den her slags.
Torsdag d. 6. maj kl. 11 bliver der endelig åbnet i Tivoli Food Hall igen og det skal fejres – i hele tre dage.
Fra torsdag til lørdag fra kl. 12-16 og igen kl. 17-20 vil der være lækre DJ sets, og på åbningsdagen vil Harlekin og Columbine uddele goodiebags fra kl. 16 ved indgangen på Bernstorffsgade.
Selvfølgelig fyldt med skønne lækkerier, og man kan også være så heldig at få posen med to forpremierebilletter til Musicalen Atlantis!
Genåbningen skal naturligvis være festlig, men kontrolleret, så der vil være rød løber men kun 1-2 indgange med Tivoli-kontrollører, hvor der skal vises Coronapas.
Har man ikke en test, så ligger Tivolis testcenter 50 meter nede af gaden, hvor du hurtigt kan få en quick test for bare 50 kr.

15 lækre madsteder og barer
Det er dog ikke ”kun” den gode stemning som Tivoli Food Hall kan bryste sig med – de har også intet mindre end 15 virkelig gode madsteder og barer, som alle er nøje udvalgte.
Kvaliteten er tårnhøj og de mange boder repræsenterer kulinarisk set hele verdenen.
Glæd dig til igen at smage mad fra lækre steder som Hallernes Smørrebrød, Cocks and Cows, Letz Sushi, Lobster Shack og Kung Fu Street Food bare for at nævne et par stykker.
Se det store udvalg lige her.
Maden kan bl.a. nydes ude på Tivoli Food Halls store terrasse med udsigt til Tivoli, og på terrassen er der også udendørsbarer med vin og øl.
Skulle det blive køligt er her selvfølgelig også lanterner, varmelamper og tæpper.
Der er ingen bordbestilling, så du møder op, men husk at vise Coronapas i døren.
Hvad: Tivoli Food Hall Grand Re-opening
Hvor: Tivoli, København
Hvornår: Fra torsdag 6. maj kl. 22 til lørdag den 8. maj. Alle tre dage kl. 12-16 og 17-20 er der DJ sets
Hvor meget: På åbningsdagen torsdag kl. 16.00 deler Harlekin og Columbine 300 goodiebags ud fyldt med lækkerier
Hvordan: Læs mere om Tivoli Food Hall lige her