Nu kan det blive dit: Sælger pornokonges minislot
Det er et helt mini-slot, der nu er til salg.
I stedet for en voldgrav, kan du til gengæld få en svimmingpool, hvis du køber det tidligere hjem for afdød pornokonge.
En af Bagsværds mest eksklusive villaer – tidligere ejet af den afdøde danske pornokonge Peter Theander – er nemlig netop kommet på markedet til 26,5 millioner kroner.
Med sine 401 kvadratmeter og otte værelser beskrives ejendommen i Regattakvarteret som et “mini-slot.”
Det skriver Boliga.dk.
Villaen ligger på en grund på hele 4.040 kvadratmeter, hvilket giver rigelig plads og en følelse af eksklusivitet.
Ejendommen er placeret i et område med historiske kongelige forbindelser. Tilbage i 1670 moderniserede dronning Charlotte Amalie fiskedambruget i de nærliggende søer, og gennem årene har området fungeret som jagtområde for adelen.
Køberen får dermed ikke bare en villa, men også et stykke dansk kulturhistorie.
Et liv i opgang og pornoindustrien
Peter Theander, som købte villaen i 1990 for 4,8 millioner kroner, var en af de markante skikkelser bag den danske pornoindustri i 1960’erne.
Sammen med sin bror Jens Theander opbyggede han virksomheder som Rodox Trading og Color Climax Corporation, som gjorde dem kendte og velhavende.
Boligfakta:
Historie: Tidligere hjem for pornokongen Peter Theander med kongelige kulturhistoriske træk.
Pris: 26,5 millioner kroner
Areal: 401 kvadratmeter, 8 værelser
Grund: 4.040 kvadratmeter