MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

Fra gourmet til godbidder: Nu kan dit kæledyr også få bragt maden ud med Wolt

Af Maise Molberg
Foto: Maise Molberg
Foto: Maise Molberg

Har du nogensinde siddet med takeaway til dig selv og følt det der intense blik fra hunden, der ser dømmende på dig fra kurven?

Så er der gode nyheder!

Fra 13. januar kan roen atter sænke sig derhjemme.

Wolt og Maxi Zoo har nemlig indgået et samarbejde, så du fremover kan få alt fra foder til legetøj og medicin til dit elskede kæledyr leveret direkte til døren – hurtigt og nemt.

Gør hverdagen lettere for kæledyrsejere

Ifølge Majbritt Hansen, der er indkøbs- og marketingdirektør i Maxi Zoo, er samarbejdet med Wolt en vigtig milepæl i kædens ønske om at gøre hverdagen lettere for kæledyrsejere.

”Vi ved, at omkring40 pct. af danskerne har et kæledyr, og den stigende interesse for at passe godt på sine dyr betyder, at behovet for nem adgang til kvalitetsfoder og tilbehør er større end nogensinde. Vi ønsker at møde kunderne der, hvor de er og samarbejdet med Wolt gør, at vi nu kan levere direkte til døren, når behovet er der,” siger Majbritt Hansen.

Jakob Bollerup, Head of Retail hos Wolt, ser samarbejdet med Maxi Zoo som et naturligt skridt i Wolts ambition om at kunne levere stort set alt indenfor 30 minutter.

”Det her er en oplagt mulighed for at nå ud til de mange kæledyrsejere, som måske ikke har tid eller mulighed for at komme forbi en fysisk butik. Samarbejdet med Danmarks største kæledyrskæde betyder, at vi nu kan tilbyde endnu flere produkter til kæledyrsejere direkte i Wolt-appen. For dyreejere betyder det, at man hurtigt og nemt kan få leveret det, man mangler – lige til døren,” forklarer Jakob Bollerup.

Når hunden har spist de sidste bidder af sit tørfoder, eller dit hamster nægter at nøjes med andet end den der specielle snack, så er der altså hjælp at hente.

Uanset hvad er én ting sikker: Kæledyrene i København har aldrig haft det bedre.

Det er i første omgang kunderne i København og omegn, der kan bestille over 300 forskellige varer fra Maxi Zoos butikker på Østerbro, Frederiksberg og i Vigerslev via Wolt-appen.

Målet er dog at udvide samarbejdet i løbet af 2025 til Maxi Zoos mere end 70 butikker landet over. Med få klik kan kæledyrsejere på den måde sikre, at madskålen aldrig er tom og deres kæledyr altid har det, de har brug for.

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien