MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

Koster kun 100.000 kroner: Nu kan du købe din egen skov tæt på København

Af Redaktionen
Arkivfoto
Arkivfoto

Normalt skal der et bugnende budget til, hvis man skal købe jord i Nordsjælland, hvor mange af landets dyreste boliger ligger. 

Men i Humlebæk – omtrent 35 kilometer nord for København – kan du lige nu købe et lidt over 8.000 kvadratmeter stort stykke jord for 100.000 kroner. Det skriver boligmediet Boliga.dk

På grunden ligger en fredskov. Og det er netop det, du får for pengene; en skov og så heller ikke mere end det. Det fortæller ejendomsmægler Thomas Jürgensen fra Nybolig, der har grunden til salg: 

– Skoven er fredet, så man kan ikke bygge noget på grunden. Der er en lille sø, ejeren vil kunne gå en tur, måske samle svampe, sanke noget træ, men så heller ikke mere. Men man kan da se det, som en forholdsvis billig måde at kunne få lov til at sige, at man ejer et stykke jord i Nordsjælland, siger han til Boliga.dk. 

Modsat, hvad man måske først vil tro, så ligger det lille stykke skov ikke langt ude på landet, men midt i et bebygget område ved en hovedvej med Coloplasts hovedkontor til den ene side og et industriområde med bilforhandlere og værksteder til den anden side – og det er måske netop i nærområdet, at køberen skal findes: 

– Det kan være, at der nogen, som bor i området, der har et forhold til skoven, eller også kunne det være noget for en investor med de helt lange briller på, der kan forestille sig, at grunden er mere værd om fem, ti eller 15 år – så er udbetalingen og risikoen i hvert fald begrænset, siger Thomas Jürgensen til Boliga.dk. 

Kommune sælger ud

Selvom der på det usædvanlige udbud står 100.000 kroner, så er det ikke sikkert, at det netop er det beløb, som skoven i Humlebæk bliver solgt for: 

– Det er Fredensborg Kommune, der har udstykket grunden, og fordi der har været udvist interesse for at købe den, har de sat den til salg i en offentlig udbudsrunde. Den foreløbige pris på 100.000 kroner er vores vurdering af, hvad den er værd, siger Thomas Jürgensen til Boliga.dk. 

I øjeblikket er der ifølge Boliga.dk 118 helårsgrunde til salg i Nordsjælland, og det lille stykke skov i Humlebæk – hvor der altså ikke kan bygges – er det billigste. Det dyreste er en knap 2.000 kvadratmeter stor grund ud til Søllerød Sø, der koster næsten 23 millioner kroner. 

Fristen for at indlevere et bud udløber ved frokosttid den 30. september, hvorefter kommunen kan vælge at tage imod et af dem eller forkaste dem alle sammen for at starte forfra.

Se det mærkværdige udbud her

Del artikel


Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien