Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Nu kan du købe Ståle’s lejlighed: FCK-bossen sætter sin liebhaverbolig til salg

Af Redaktionen
Foto: Danbolig Nørrebro - Holm & Hauberg
Foto: Danbolig Nørrebro - Holm & Hauberg

En ny hjemmebane kalder på fodbold-veteranen og FCK-manager Ståle Solbakken. I hvert fald har han netop sat domicilet – en liebhaverlejlighed midt i København – til salg.

Det skriver boligsitet Boliga.dk.

Solbakken har trænet københavnerholdet FCK siden 2013 – samme år som han købte den 157 kvadratmeter store herskabslejlighed.

Dengang smed han lige over fem millioner kroner for boligen, men nu – seks år er senere – er lejligheden på markedet igen, og du kan erhverve dig de fem værelser og tagterrasse for lige knap 8,3 millioner kroner.

Med det følger en beliggenhed ved Kongens Have, hvor du er tæt på alting, som ejendomsmægler Nicolai Madsen fra Danbolig Nørrebro – Holm & Hauberg, beskriver det i boligens salgsopstilling.

I juli kunne Ståle Solbakken i et interview med B.T. fortælle, at familien flytter til København efter en årrække i Norge, og det kunne tyde på, at familien nu skal ud og finde noget større.

Toppen af boligmarkedet

Fodboldikonets lejlighed, der ligger i en fredet bygning fra 1804, er udbudt til lige over 52.800 kroner pr. kvadratmeter.

Du kan selv se flere billeder fra FCK-bossens lejlighed her

Det er ikke langt fra, hvad de københavnske lejligheder – byen med landets allerhøjeste priser – bliver handlet til i øjeblikket.

Ifølge tal fra Boliga.dk gav køberne i gennemsnit 50.850 kroner pr. kvadratmeter for ejerlejlighederne i København K i årets første halvår.

Disse priser er kun overgået af den nyere bydel Nordhavn, hvor lejlighederne blev solgt til en kvadratmeterpris på hele 55.600 kroner.

Forleden kunne vi fortælle om en af Københavns vildeste lejligheder, der er sat til salg. For en pris på 28 mio. kr. er det pt den næstdyreste lejlighed til salg i hele Hovedstaden. Se den her

Del artikel

Andre læser også