Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Monstre og mystik: Nu kan du fejre halloween med dyrene Zoo

Af Astrid Mernild
Foto: PR, Zoologisk Have
Foto: PR, Zoologisk Have

Det er for alvor blevet tid til halloween i København, og nu melder Zoologisk Have sig også ind i rækken af steder, der fejrer den hyggelige højtid med græskar og uhygge.

Fra i dag kan du tage hele familien med til en (u-)hyggelig halloween for både store og små.

Hæng i luften som en flagermus, find vej gennem labyrinten, og vov dig ind i monsterklubhuset.

Det er blot nogle af de aktiviteter, Zoo byder på, når de i år skruer gevaldigt op for halloween-stemningen.

Masser af hyggelige aktiviteter

Halloween i Zoo starter på Kulturnatten 14. oktober og fortsætter indtil 31. oktober.

Sammen med ungerne kan du lave lækre peanutbutter-græskar til at tage med hjem i haven, og I kan dyste med en flagermus om at hænge i længst tid.

Udover de spændende aktiviter, hvor alle kan være med, vil der være fuld smæk på halloweenatmosfæren.

Det betyder selvfølgelig masser af græskar, spindelvæv, labyrinter og endda et halloweenhus, som vil byde på gys og gru, præcis som vi kender halloween.

Rundt omkring i haven kan man komme helt tæt på og de “uhyggelige” dyr og blive klogere på, hvorfor de fleste mennesker er mere bange for kryb og kravl end for elefanter og tigere – selvom det ikke rigtig giver mening.

Kom helt tæt på flagermusene

Et af de dyr, som halloween typisk forbindes med er flagermusen.

Zoo har således skabt en række oplevelser omhandlende det fascinerende dyr og dets egenskaber.

Oplev blandt andet, hvordan flagermusen ser ud helt tæt på, bliv klogere på, hvordan flagermusen kan hænge overalt, og hvordan den finder vej ved at være det eneste flyvende pattedyr i verden.

Foto: PR

Yderligere kan du være med i en konkurrence med en flagermus i mørket, hvis du altså tør, ”gå på hovedet” og finde frem til den hemmelige flagermusegrotte.

Det er slet ikke så nemt, som det måske lyder.

Bliv detektiv for en dag

I har også muligheden for at komme med til halloweenmysteriet med populære Kristian Gintberg, som ungerne sikkert kender fra tv.

I et univers med både hygge og uhygge er der sjove skurke og svære mysterier, og mesterdetektiven Kristian forsøger at få den skyldige bag tremmer.

Men hvem er skurken? Er det danseslynglen Danse Staffan, fodboldtossen Ronni Roligan eller den skøre jagtprinsesse Hanne Riffel?

Eller kan det mon være Fru Pudderkvast, Camping Vagn, Reichardt Thomsen eller Preben Pølsesnak?

Sammen med Kristian følger man sporene og udelukker skurkene én for én, og man kommer tættere og tættere på skurken.

Læs meget mere om Halloween i Zoo og se hele programmet her.

Hvad: Halloween i Zoo
Hvor: Roskildevej 32, 2000 Frederiksberg
Hvornår: 14. oktober til 31. oktober 2022.

Del artikel

Andre læser også