MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

Endelig i Danmark: Nu kan du opleve en af de største kunstnere på SMK

Af Flemming Frøde
Foto: PR, SMK
Foto: PR, SMK

På SMK er en helt særlig udstilling på trapperne – “Käthe Kollwitz – Mensch”.

Udstillingen omhandler den tyske grafiker, tegner og billedhugger Käthe Kollwitz, og kan opleves fra torsdag den 7. november til 23. februar næste år.

Aldrig før har man kunne opleve Käthe Kollwitz i en soloudstilling på et dansk museum – og så alligevel.

Gallerist Hans Frandsen, der drev gallerier i Nørregade og Skindergade i København i 1920’erne, var stor beundrer af Käthe Kollwitz’s dystre grafiske værker og lavede adskillige velbesøgte udstillinger.

I helt nye rammer

Nu er det SMK du skal tage til for at dykke ned i den tyske kunstners unikke værker og barske liv.

Käthe Kollwitz (1867-1945) studerede maleri ved Kvindernes Kunstskole i både Berlin og München.

Hun opnåede at blive udnævnt til professor, og blev endda også det første kvindelige medlem af det preussiske Kunstakademi.

Det fik det nazistiske regime dog sat en stopper for, og i 1936 tvang de hende til at fratræde sin stilling.

Käthe Kollwitz, Selvportræt, 1924. Foto: PR, SMK

Når den nye udstilling åbner på SMK, bliver det en barsk omgang at være vidne til.

Men det var også en barsk tid Kollwitz levede i – med to verdenskrige, sult, nød og fattigdom.

Käthes mand, Karl Kollwitz, var fattiglæge i Berlins fattigste kvarter, og parret mistede deres yngste søn, Peter, i begyndelsen af 2. Verdenskrig.

Når man tænker på det liv, hun levede, giver sorgen, lidelserne og alt det trøstesløse i Kollwitz kunst derfor god mening.

Käthe Kollwitz på SMK. Foto: Flemming Frøde

130 værker

De mere end 130 værker er opdelt i temaer og ophængt i en traditionel white cube med luft og lys og mulighed for at træde tilbage og blive trukket ind i Kollwitz barske streger.

Udstillingen er bestemt ikke for børn, og man skal være gjort af et særligt stof, hvis ikke man bliver følelsesmæssigt påvirket. 

I et dagbogsnotat fra 1920 skriver Käthe Kollwitz således: “Jeg følte, at jeg ikke kunne undsige mig rollen som talerør. Jeg skal bære vidnesbyrd om menneskenes lidelser”.

En rystende betragtning, der desværre er skræmmende aktuel.

“Undskyld Käthe, vi burde have lært noget og vi burde passe bedre på verden og hinanden”

Käthe Kollwitz, Sædekorn kan ikke kværnes, 1941. Foto: PR, SMK

Minibiograf og lydoplevelser

Til lejligheden har SMK opsat en minibiograf.

Her kan du se en kortfilm fra 1967, der markerede 100 året for Käthe Kollwitz’ fødsel.

Vi anbefaler stærkt at bruge de ca. 18 minuter filmen varer – tiden er godt givet ud.

Käthe Kollwitz arbejdede sjældent med farver, men du bemærker måske de mange typer papir med forskellige toner, der hver især skaber “farve”.

Der er desuden opsat et par spændende audio oplevelser, ja man kan vel nærmest kalde dem små lydpauser, der på terapeutisk vis får dig til at glide ind i værket og se detaljer, man ellers nemt kunne have overset.

SMK har åbent tirsdag til søndag kl. 10-18, og onsdag har de åbent helt til kl. 20.

Læs mere om den nye udstilling på SMK.dk, hvor du også kan købe billet.

Adgang til SMK koster 130 kroner for voksne og 95 kroner for unge under 27 år.

Hvad: Ny udstilling “Käthe Kollwitz – Mensch” på SMK
Hvor: SMK, Sølvgade 48-50, 1307 København K
Hvornår: 7. november 2024 – 23. februar 2025

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien