Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Ren Mumi-magi: Nu kan du se juleforestilling med Mumitroldene i København

Af Camilla Lützhøft Stahlschmidt
Denne jul kan du og ungerne opleve Mumitroldene på Teatret Zeppelin. Foto: Oliver Söderlund Schack © Moomin Characters tm
Denne jul kan du og ungerne opleve Mumitroldene på Teatret Zeppelin. Foto: Oliver Söderlund Schack © Moomin Characters tm

Da vi for nylig skrev her på MigogKbh, at en Mumi-legeplads var på vej på Frederiksberg, var der usædvanligt meget jubel i kommentarsporet.

For selvom det i år er 80 år siden, at Tove Jansson skabte Mumi-universet, hitter Mumimor, Snorkfrøkenen og alle de andre stadig.

Og nu er der igen gode nyheder til Mumi-fans.

Efter to udsolgte sæsoner genopsættes “Da julen kom til Mumidalen” på Teatret Zeppelin på Vesterbro, og det er selvfølgelig med alle de kendte karakterer.

Mumitroldene møder julen

Dukkeforestillingen er for børn på fire år og opefter – og selvfølgelig deres voksne, som med garanti også kender de elskede, finske trolde.

“Da julen kom til Mumidalen” kombinerer nordisk natur med julens budskaber om næstekærlighed, og her kan publikum mærke, hvordan julefreden sænker sig over Mumidalen.

Mumitroldene vågner af deres vintersøvn, og da de møder julen for første gang, skal de finde ud af, hvad den er for et væsen.

Fortællingen er egentlig ganske simpel, men den gemmer alligevel på emner, der kan give gode samtaler mellem børn og voksne – for eksempel om traditioner, fællesskab, gavmildhed og frygten for det ukendte.

I “Da julen kom til Mumidalen” møder Mumitroldene julen for første gang. Foto: Per Morten Abrahamsen © Moomin Characters tm

Inspireret af mindfulness

“Da julen kom til Mumidalen” er baseret på Tove Janssons illustrerede bog af samme navn, så måske kender du allerede historien.

“Teatret Zeppelin lader i denne forestilling den nordiske natur og mystik træde i forgrunden ved hjælp af et stemningsfuldt snedækket landskab på scenen. Lys, lyd og effekter har en bærende rolle i fortællingen og tager publikum med ind i en anden verden,” fortæller Teatret Zeppelins administrative leder, Lasse Frank, og tilføjer:

“Vi har i udviklingen af forestillingen været meget inspireret af mindfulness og har taget den type zen-agtige ro med ind i teatersalen. Vores mål er at efterlade publikum en god historie rigere i en stemning af ro og julefred i en ellers ofte lidt hektisk tid.”

Man kan se forestillingen på udvalgte hverdage samt i weekender i perioden 22. november til 21. december.

Læs mere og køb billet her

Hvad: Da julen kom til Mumidalen
Hvor: Teatret Zeppelin, Valdemarsgade 15, København V
Hvornår: 22. november til 21. december 2025

Del artikel


Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.